Dansk Folkeparti om planerne for Christiania: »Endnu engang vil man give jorden væk for en slik«

Staten tilbyder Christiania en klækkelig kompensation for at acceptere almene boliger på området, og forhandlingerne med christianitterne er i fuld gang. Men planerne for fristaden møder kritik fra flere partier. Nu svarer bolig- og indenrigsminister på kritikken.

Hos Dansk Folkeparti er man utilfreds med prisen, som Christiania skal betale for området ved voldene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forhandlingerne mellem staten og Christiania er i fuld gang.

Hvis christianitterne accepterer statens tilbud får de blandt andet lov til at købe voldområdet ved Carls og Frederiks Bastion for 67 millioner kroner i statsfinansierede lån. Til gengæld skal de – som Berlingske skrev tirsdag – acceptere 15.000 m² almene boliger på området.

Men aftalen møder nu kritik fra flere partier, herunder fra Dansk Folkeparti, som er en del af den forligskreds bag boligaftalen, der ligger til grund for statens tilbud om almene boliger til Christiania.

»Jeg blev virkelig ærgerlig og irriteret, da jeg så tillægsaftalen,« lyder det fra Alex Ahrendtsen, boligordfører for DF.

»Der var ingen snak om, at Christiania skulle have lov at købe voldene og have særlige lånerettigheder for at gennemføre det som modydelse, da vi forhandlede om Christiania i 2021. Jeg kan slet ikke forstå, hvad det har med sagen at gøre,« lyder det fra Alex Ahrendtsen.

I en tidligere artikel i Berlingske peger ministeren på et bredt politisk flertal bag aftalen om opførelsen af almene boliger på Christiania.

Det brede flertal ministeren henviser til, er flertallet bag en aftale fra november 2021, hvor Regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne besluttede at etablere Fonden for blandede byer. Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet.

Et punkt i den aftale var, at der blandt andet skulle etableres minimum 15.000 m² almene boliger på Christiania, som udlejedes efter de gældende regler for almene boliger, herunder med kommunal anvisningsret. Men dengang fremgik der, ifølge Alex Ahrendtsen, ikke noget om salget af voldområdet.

Den sammenblanding får nu Alex Ahrendtsen til at reagere:

»Jeg bliver nødt til at kontakte ministeren for at høre, hvad han har tænkt sig at gøre ved den oprindelige aftale. Vi vil tage det op i forligskredsen, og jeg vil have de andre partier til at bekræfte, at vi aldrig har støttet den del af aftalen, der handler om voldene.«

Også hos Liberal Alliance forholder man sig skeptisk til sammenblanding af salget af voldområdet og de almene boliger.

»Prisen for de almene boliger er for høj. Det er ikke en pris, vi i Liberal Alliance er villig til at betale for almene boliger på Christiania,« siger Ole Birk Olesen, boligordfører for Liberal Alliance.

Ministeren oplyser til Berlingske, at der er flertal for salget af voldene, da »regeringen har flertal i Folketinget, fordi vi har en aftale med Enhedslisten, SF og De Radikale, om at bakke op om det aktstykke, der sikrer det statsfinansierede lån, der gør det muligt for staten at sælge voldanlægget til fonden.«

For dyrt købt?

Prisansættelsen af voldene, der lyder på 67 millioner kroner i statsfinansierede lån, vækker også debat.

En pris som en økonom i går betegnede som »fordelagtig«, til Berlingske.

Hos Dansk Folkeparti er man utilfreds med prisen, som Christiania skal betale for området ved voldene.

»Endnu engang vil man give jorden væk for en slik til Christiania,« lyder det fra boligordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen.

Økonomien bag aftalen vækker undren hos Venstre, der ikke er en del af forliget bag aftalen. Det fortæller boligordfører for Venstre, Heidi Bank:

»Jeg kommer til at stille spørgsmål til økonomien bag. For eksempel: Hvordan er prissætningen lavet på arealet? Det, der er vigtigt for os, er, at når man sælger statens ejendom, skal det ske på ordentlige vilkår, fordi det er vores alle sammens ejendom,« lyder det.

Hun oplyser, at Venstre vil bede ministeren om at redegøre for, hvad det er for en finansieringspakke, som Staten tilbyder Christiania i forbindelse med købet.

Boligministeren mener ikke, at prisen kan sammenlignes med andre områder i København. Han henviser til, at prisansættelsen afspejler, at arealet er fredet, og at der derfor gælder særlige regler for bebyggelse.

Christiania Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Et stridspunkt vækker kritik

Forhandlingerne mellem christianitterne og staten er i fuld gang. Men retten til at bestemme, hvem der skal bo i de almene boliger, kan blive et stridspunkt mellem staten og christianitterne.

Knud Foldshack er bestyrelsesmedlem og Fonden Fristaden Christianias advokat. Han har på vegne af christianitterne forfattet et brev, som svar på tillægsaftalen. Her indgår en række ønsker fra christianitterne.

Et af dem er, at: »Der som en ufravigelig ting vises forståelse for, at der tildeles Christiania en ret til ubetinget at have anvisningsretten til boliger i et nybyggeri, hvor dette muliggøres i forhold til gældende regler, der skal forhandles med Københavns Kommune.«

Det vækker kritik hos Liberal Alliance:

»Der er flere ting ved det forslag, der er uafklarede: Skal de almene boliger, der opføres på Christiania, være på almindelige betingelser for almene boliger eller på særlige betingelser?« lyder det fra Ole Birk Olesen, boligordfører for Liberal Alliance.

Han fortæller, at da han var minister, henvendte Fonden Fristaden Christiania sig til ham med ønsket om at opføre almene boliger på Christiania. Ifølge ham, havde de dog den betingelse, at det var Christiania selv, der skulle have lov at bestemme, hvem der skulle bo i boligerne.

Direkte adspurgt om anvisningsretten, svarer bolig- og indenrigsministeren, at »vi kommer ikke til at lave om på reglerne for anvisning«.

Ministeren bekræfter over for Berlingske, at de onsdag har modtaget en tilbagemelding fra fonden, men fortæller, at der stadig er nogle spørgsmål »af mere teknisk karakter, der skal afklares«.

Han ønsker dog ikke at besvare, hvilke punkter i aftalen, der er tale om, eller hvornår aftalen i givet fald vil være forhandlet på plads. Men ministeren »forventer, at der kan træffes en beslutning ganske hurtigt«.