Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Rapperen Nicholas Westwood - bedre kendt som Kidd - får nu en politianmeldelse på nakken på grund af sit voldsomme udfald mod politikerne Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.
Det bekræfter partiets presseafdeling over for Berlingske Nyhedsbureau.
Kidds udtalelser faldt i et interview med bloggen A Machine Life, som er lagt på Youtube. Her siger Kidd blandt andet:
- Pia K. er fucking klam. Jeg har intet tilovers for hende. Hvis min musikkarriere når dertil, hvor jeg skal gi’ hånd til de der mennesker – jeg spytter. Jeg sværger på mit liv, at jeg spytter Pia K. i ansigtet. Jeg spytter på Morten Messerschmidt, siger han. Og senere:
- De er så klamme. Det er bunden af bunden. Det er virkelig bunden af bunden. Det er så pinligt for Danmark. Jeg håber, at nogen dræber dem.
Ren rutine
Det er ren rutine, at Dansk Folkeparti anmelder personer, der på den ene eller anden måde kommer med trusler, oplyser pressemedarbejder Kim Beyer-Eskildsen. Alle sager bliver sendt videre til PET.
Partiets formand Pia Kjærsgaard ønsker ikke at kommentere sagen.
På sin Twitter-profil skriver Kidd selv:
- Pia K har anmeldt (mig, red.) på baggrund af en blog, som nogen teenagedrenge laver, jeg var meget fuld, men står ved hvad jeg siger.