Jagten på stemmer til det forestående europaparlamentsvalg kalder på kreative løsninger.
Men noget tyder på, at Dansk Folkeparti og formand Morten Messerschmidt har gradbøjet fakta.
I en række videoer på sociale medier – ambitionen er, at der skal udgives 100 i alt – ironiserer Messerschmidt over EU og dets regler. Men ifølge Ekstra Bladet er flere af videoerne fyldt med fejl.
Eksempelvis tager Messerschmidt i en af sine videoer et EU-direktiv, der skal sikre, at 40 procent af en bestyrelse består af kvinder, under kærlig behandling.
»Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan Fiskeriforeningen og landsforeningen af renovationsmedarbejdere realiserer den plan,« lyder det fra Messerschmidt, mens han tager en tår af en fadøl.
Intet sted fremgår det, at det omtalte EU-direktiv kun gælder for virksomheder, der har mere end 250 ansatte. Det fremgår af Folketingets hjemmeside. Ifølge Ekstra Bladet gælder det hverken Fiskeriforeningen eller landsforeningen af renovationsmedarbejdere, som Messerschmidt refererer til.
Sidstnævnte findes ikke engang, beretter Ekstra Bladet.
Morten Messerschmidt skriver til Ekstra Bladet, at det er partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget, Anders Vistisen, der må forholde sig til fejl og fakta.
Til avisen skriver Vistisen, at der er »masser af virksomheder inden for såvel fiskeri- som renovationssektoren i Europa med mere end 250 ansatte, så selvfølgelig rammes de sektorer af EUs woke symbollovgivning«.
Han giver dog ikke nogen konkrete eksempler på sådanne virksomheder.
En hårdere tone
Dansk Folkeparti har under Morten Messerschmidts ledelse indtaget en mere aggressiv kampagnestrategi.
Både den tidligere formand Kristian Thulesen Dahl og den forhenværende finansordfører René Christensen fortæller da også om en højredrejning i partiet i dagens Berlingske.
»For mig er der ingen tvivl om, at de, der bestemmer i Dansk Folkeparti i dag, ønsker en hårdere og mere konfrontatorisk linje og retorik i forsøget på at trænge igennem til vælgerne,« siger Thulesen Dahl, der var formand i Dansk Folkeparti inden Morten Messerschmidt.
»Jeg synes, at det er ærgerligt, at man hele tiden vil have mere »kant«, og det var også en af grundene til, at jeg meldte mig ud af partiet,« lyder det fra René Christensen, som ellers indtog en prominent rolle i partiet så sent som i 2022, hvor han flankerede Messerschmidt under regeringsforhandlingerne, der gik forud for SVM-regeringens tilblivelse.
Ikke første gang
Det er ikke første gang, at Ekstra Bladet finder hår i suppen i Messerschmidts EU-kampagne.
Tidligere på foråret kunne avisen således fortælle, at formanden i en anden video på sociale medier påstod, at EU vil forbyde papservice i danske pølsevogne.
Men det er heller ikke rigtigt.
For selvom EU ganske rigtigt er på vej med en ny emballagelov, så omhandler den kun plastik og ikke pap, som de fleste pølsebakker i danske pølsevogne er lavet af. Det oplyser EUs Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Ekstra Bladet.
Derudover er loven heller ikke stemt igennem endnu.
Det fik dog på ingen måde Messerschmidt til at krybe til korset.
»Jeg giver intet for disse såkaldte eksperter, men vil selvsagt huske deres navne. Så forventer jeg selvfølgelig, at de sender en undskyldning, når forbuddet er trådt i kraft, og de kan se, jeg fik ret,« lød det fra ham til Ekstra Bladet.



