Dansk europapolitik er i bakgear

Camilla Hersom (R) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard/Folketinget
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den sidste tid har budt på flere bemærkelsesværdige europapolitiske udmeldinger. For det første den håbløse melding fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance om at Danmark skal have et socialt forbehold, så den folkevandring af europæere, der angiveligt ønsker at slå sig ned i Danmark med det eneste formål at ødelægge vores velfærd, ikke får mulighed for det. Selv hvis den politiske opbakning til et sådant forbehold kunne findes, ville det ikke være muligt at lave det. Den fri bevægelighed er nemlig et helt grundlæggende princip i EU, der betyder, at det sted man arbejder og betaler skat også er det sted, man er socialt sikret - på linje med landets egne borgere. Jeg tror heller ikke det ville være teknisk muligt, for hvad skulle man præcis tage forbehold for? De danske ydelser for børnepenge, dagpenge og kontanthjælp er jo vidt forskelligt skruet sammen.

Den anden bemærkelsesværdige melding fra Dansk Folkeparti, angik at partiets mandater tilsyneladende er til salg. Hvis regeringen vil love at sætte bankunionen til folkeafstemning eller give indrømmelser på det sociale område, så er DF parat til at stemme for patentdomstolen. Hvordan kan det parti efterhånden tage sig selv alvorligt?

Patentdomstolen er en entydig fordel for Danmark, men hvis DF mener noget andet skalde da være frie til det. At sætte sine mandater til salg er simpelthen at synke for lavt.

Jeg håber, at også DF kan overbevises om at støtte patentdomstolen. Men DF må selv på banen, for regeringens europapolitik står ikke til forhandling. DF må redegøre for, hvad de mener og stemme derefter.

Den tredje og næsten mest deprimerende nyhed var det konservatives retræte. Det er altid værst, når politisk allierede svigter. Det er tilsyneladende ikke længere sikkert, at man fra konservativ side vil anbefale dansk euro- deltagelse. Nu skal man først se hvor Euro-landene bevæger sig hen og så vil man tage stilling til om euro-deltagelse er godt eller dårligt.

Jeg medgiver at vi ikke kan stemme, før vi ved, hvad der skal stemmes om. Men hvordan skete det, at det konservative folkeparti, der traditionelt har kunnet se at Danmarks velfærd hænger uløseligt sammen med Europas ikke længere mener vi skal helt ind i kernen af samarbejdet?

Vi er efterhånden vant til at modstander/ skeptiker partierne fremsætter håbløse forslag. Det er vi vant til. Derfor er det endnu mere beklageligt, når et parti, der traditionelt har hørt til de europavenlige partier pludselig melder pas.

Danmark hører til i Europa. Samarbejdet er en gevinst. Og vi får som lille land bedst indflydelse på vores egen skæbne ved at indgå i et forpligtende samarbejde med de store. Det er det, som EU giver os mulighed for. Derfor arbejder radikale fortsat for fuld EU-deltagelse.