Dansk Erhverv om omstridt karakterbonus: Dumt at presse de unge

Der er ingen grund til at haste unge gennem uddannelsessystemet, mener Dansk Erhverv, der vil afskaffe den karakterbonus, der belønner hurtigstartere. Dansk Industri mener omvendt, bonussen er et godt incitament.

De unge skal ikke vente alt for længe, efter studenterhuen er sat på hovedet, før de går i gang med en uddannelse. I hvert fald ikke hvis de skal sikre sig muligheden for at booste deres gennemsnit. Den såkaldte kvikbonus betyder nemlig, at unge må gange deres snit med 1,08, hvis de begynder på en videregående uddannelse senest to år efter gymnasiet. Flere partier foreslår nu at sløjfe ordningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Mens uddannelsessektoren og flere partier vil af med den såkaldte kvikbonus, er erhvervslivet splittet omkring, hvorvidt det er en god idé at blive ved med at belønne unge for at gå hurtigt i gang med en uddannelse.

Dansk Erhverv vil gerne helt af med karakterbonussen, der betyder, at unge kan gange deres gennemsnit med 1,08, hvis de begynder på en videregående uddannelse senest to år efter gymnasiet.

»Det gør ikke noget, hvis man lige bruger lidt tid efter, at studenterhuen er kommet på, til at finde ud af, præcis hvad man gerne vil studere. Vi vil aldrig opfordre til, at man bliver væk fra studierne for længe, men man skal ikke hastes til at tage et uddannelsesvalg. Mange unge har brug for tid, der kan give dem en sikkerhed i forhold til at finde ud af, hvad de interesserer sig for fagligt, og hvad de gerne vil arbejde med efterfølgende,« siger uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen.

Bonus for ekstra A-fag

Kvikbonussen trådte i kraft i 2009, og tanken bag er, at den skal få landets unge hurtigt i gang med en uddannelse og afholde dem fra at tage for mange sabbatår, efter de har afsluttet ungdomsuddannelsen.

I fredagens Berlingske foreslår flere partier samt universitetsrektorerne og gymnasielærerne, at bonussen afskaffes. Argumentet er, at den er uhensigtsmæssig og pumper adgangskvotienterne kunstigt op.

Der findes forskellige bonusordninger, der betyder, at unge kan gange deres gennemsnit, når de søger ind på en videregående uddannelse.

For eksempel kan man ved at tage fem fag på A-niveau i gymnasiet – i stedet for de påkrævede fire – gange sit snit med 1,03. Tager man seks højniveaufag, må man booste gennemsnittet med 1,06.

Den ordning ønsker blandt andre SF også at afskaffe, men Mette Fjord Sørensen mener, at det kun er kvikbonussen, der bør sløjfes.

»Det er helt fair, at man får en bonus for at tage ekstra A-fag, for der har man reelt gjort en indsats. 1,08-reglen handler bare om, at man starter tidligt på en uddannelse, og man belønner kun hastigheden – ikke kvaliteten,« siger hun.

Uddannelser kræver mere end 12

Natten mellem fredag og lørdag får landets unge svar på, om de er blevet optaget på drømmestudiet, og hvert år er det en tilbagevendende diskussion, at bonusordningerne betyder, at adgangskvotienterne vokser så meget, at de rent faktisk i nogle tilfælde sprænger karakterskalaen.

I 2014 krævede to uddannelser for første gang 12 eller mere i gennemsnit – det vil sige mere end skalaens højeste karakter. Sidste år toppede International Business på Copenhagen Business School med en adgangskvotient på 12,3, og lige bagefter fulgte Molekylær Biomedicin på Københavns Universitet, der krævede et gennemsnit på 12,1. Resten af uddannelserne i top ti krævede et gennemsnit på 11 eller mere.

Men spørger man hos Dansk Industri, mener underdirektør Charlotte Rønhof ikke, at det er et problem.

»Det strider imod en indre logik, hvor folk kan have svært ved at forstå, at adgangskvotienterne kan sprænge karakterskalaen. Men det betyder jo ikke noget i praksis. Det, der betyder noget i praksis – både samfundsøkonomisk og for de enkelte unge – er, hvis man begynder at tage sabbatår ud over de to år,« siger hun.

De unge kender bonussen

Charlotte Rønhof betoner, at det er vigtigt med et incitament, der får de unge hurtigt i gang med en uddannelse.

»Bonussen virker jo fint, og den er blevet sådan et incitament, som de unge kender og retter sig efter,« siger hun og fortsætter:

»Alle de gode samfundsøkonomiske argumenter bider ikke på de unge. Det, de for alvor forstår, er, at det kan komme til at gå ud over deres mulighed for at gange deres snit, hvis ikke de kommer i gang inden for to år.«

I 2015 søgte 72 procent ind på et studie inden for to år efter adgangsgivende eksamen. I 2008, året inden kvikbonussen trådte i kraft, var andelen 70.