Danmarks udviklingsbistand på laveste niveau i mere end 30 år

Siden Lars Løkke Rasmussen overtog regeringsmagten i sommeren 2015, er der år for år blevet skåret i udviklingsbistanden, så den med de seneste tal fra 2016 udgjorde 0,75 procent af Danmarks brutto­national­indkomst (BNI). Målet er, at den skal ned på 0,7 procent, svarende til cirka 16 milliarder kroner i 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUC GNAGO

Mens de i rød blok er uenige om, hvor mange penge Danmark hvert år bør afsætte til udviklingsbistand i tredje­verdenslande, har regeringen for længst lagt sig fast.

Siden Lars Løkke Rasmussen overtog regeringsmagten i sommeren 2015, er der år for år blevet skåret i udviklingsbistanden, så den med de seneste tal fra 2016 udgjorde 0,75 procent af Danmarks brutto­national­indkomst (BNI). Målet er, at den skal ned på 0,7 procent, svarende til cirka 16 milliarder kroner i 2018.

»Vi sagde meget ærligt i sidste valgkamp, at kom vi til magten, ville vi sænke udviklingsbistanden for i stedet at bruge pengene på bedre sundhed herhjemme. Det er præcis det, vi har gjort,« siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

Ikke siden 1983 har den danske udviklingsbistand ligget lavere end de 0,75 procent af BNI. Ifølge seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier er udviklingsbistanden således blevet »beskåret markant« de senere år. Ikke mindst, fordi regeringen samtidig har valgt at anvende en del af udviklingsbistanden på at modtage flygtninge i Danmark. Derfor undrer det også seniorforskeren, at hverken VLAK-regeringen eller Social­demokratiet slår ind på en kurs, hvor de hæver udviklingsbistan­den.

»Vi er et lille land, som i den grad er afhængigt af, at udviklingen i verden går fremad. Vi har en lille og meget åben økonomi, så jeg mener jo, at spørgsmålet må være, om vi reelt har råd til at lade være med at investere mere i omverdenen,« siger Lars Engberg-Pedersen og påpeger, at FN sidste år satte syv nye verdensmål frem mod 2030, som i høj grad afspejler vores nordiske samfunds­model:

»En øget udviklingsbistand vil altså for mig at se være det bedste udenrigspolitiske instrument, vi har, til at etablere en verden, som er i vores interesse.«

Regeringen mener imidlertid, at Danmark med 16 milliarder kroner fortsat giver et flot bidrag til omverdenen. Og Socialdemokratiet går også ind for at omprioritere inden for rammen på de 16 milliarder og presse EU til at anvende flere penge – frem for at anvende flere penge på den danske udviklingsbistand.

»Ulandsbistanden vokser år for år, fordi vores økonomi vokser år for år. Der vil altså med tiden være flere penge end de 16 milliarder at gøre godt med,« siger Nick Hækkerup.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) mener dog ikke, at dette er et godt argument for at holde den danske udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI.

»Det kan godt ske, at beløbet vokser år for år. Men det gør problemerne også, fordi befolkningstilvæksten stiger helt enormt i de områder, hvor vi forsøger at skabe stabilitet med vores bistand,« siger han.

Martin Lidegaard sammenligner udviklingsbistanden med en investering, som kan komme danske virksomheder til gavn, når landene først kommer økonomisk på fode. Han peger på, at vi eksempelvis nu høster frugterne af flere års indsats i Vietnam.

Michael Aastrup Jensen står dog fast på, at milliarderne gør bedre gavn i den danske økonomi end andre steder i verden.

»Det er et spørgsmål om prioritering,« siger Venstres udenrigsordfører.