Danmarks største svindelsag foregik fra justitsministerstolen

I Berlingskes podcast er bl.a. Kaare R. Schou inviteret i studiet for at støve danmarkshistorien af og udrede landets nok største svindelsag - sagen om justitsminister Albertis underslæb.

Tidligere jusititsminister, sagfører Peter Adler Alberti, ca. 1920.; P.A. Alberti, former minister of justice (1851- 1932 ), (V). He was sentenced 8 years for embezzlement in 1908, and he caused the bank failures of Den sjællandske Bondestands Sparekasse (Sealand savings bank ) ( 15 million Kroner ) .; Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt

Danmark har oplevet sin del af svindlere gennem historien.

Skulle man lave en top 10, ville sagen om forhenværende justitsminister Peter Adler Alberti være blandt den absolutte top.

I Berlingskes politiske podcast, »90 Mandater« handler det om nyheder, analyser og refleksioner over nærværende valgkamp, men også et tilbageblik i historiebøgerne på Danmarks måske største svindelsag.

»Det går godt i lang tid,« siger Kaare R. Schou, der er tidligere politisk redaktør og forfatter med henvisning til P.A. Albertis tvivlsomme foretagender.

Alberti var justitsminister i I.C. Christensens Venstre-regering fra systemskiftet i 1901 og frem til 1908. Han havde sat sig på tre poster, som gjorde ham til en meget indflydelsesrig mand blandt bønderne.

Svindelsagen har to centrale organisationer: I 1888 grundlagde han Danske Landmænds Smøreksportforening, og to år senere blev han formand for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som det skulle vise sig, at han bedrog for omtrent 17 mio. kr., der svarede til 20 pct. af statens årlige indtægter.

»For at få etableret Den Sjællandske Bondestands Sparekasse til at køre, danner han smøreksportforeningen, hvor han lover bønderne altid at ville betale dem nogle ører ekstra for smør. Han bruger sparekassen, som mellemregningsstation. Han sælger smøret i England, og betaler lidt mere til bønderne end smørgrossererne i København ville betale,« siger Kaare R. Schou.

Hvad får Alberti ud af at betale bønderne mere for smøret, end han egentlig kan få hjem, hvis han ikke får nogen personlig vinding ved det?

»Deres loyalitet. Han får dem som kunder i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som var hans egentlige forretning.«

Det rygtedes omkring Alberti, at han havde gang i nogle mistænkelige handlinger i sine virksomheder. I.C. Christensen der var konseilspræsident overhørte imidlertid alle beskyldningerne mod Alberti og sparekassen modtog et statslån på 1,5 mio. kr. mens Alberti var justitsminister.

»Han får en loyalitet fra de sjællandske bønder, som gør ham til folketingsmedlem. Han bliver justitsminister, og egentlig ville han have været finansminister, men det turde den første statsminister ikke, for rygterne gik allerede dengang,« siger Kaare R. Schou:

»Rygterne stammede fra en herreekviperingshandler i København, der hed Salomon, men han var jøde, så ham kunne man ikke rigtig regne med, mente man.«

Pengene brugte Alberti egentlig ikke selv, fortæller Kaare R. Schou:

»Alberti er jurist, og han levede det københavnerliv, man levede dengang. Han er ikke ekstravagant, han havde bare gjort det, at for at komme frem i verden.«

Rygterne bliver flere og flere og mere underbyggede i takt med, at aviserne med Politikens Viggo Hørup som forgangsmand graver i sagen.

Da statslånet bliver forlangt indfriet melder Alberti sig selv til politiet.

Alberti bliver idømt otte års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk, og regeringen går efterfølgende af.

Historiske tilbageblik og meget andet kan du høre i Berlingskes politiske podcast »90 Mandater«, der udgives alle hverdage under valgkampen.