Danmark tager igen i år 200 kvoteflygtninge fra Rwanda

Danmark tager 200 kvoteflygtninge. Landet samarbejder i forvejen med Rwanda om asyl- og migrationssamarbejde.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ligesom det var tilfældet sidste år, tager Danmark igen imod 200 kvoteflygtninge fra det centralafrikanske land Rwanda.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Udlændinge- og integrationsministeren skal ifølge loven hvert år fastlægge antallet og fordelingen af kvoteflygtninge, der skal genbosættes i Danmark.

Regeringen og dens støttepartier afsatte 40 millioner til årets finanslov, som skulle dække udgifterne for 500 kvoteflygtninge, men minister Mattias Tesfaye (S) har altså valgt, at Danmark igen skal tage 200.

Ministeren udtaler i pressemeddelelsen, at fokus er på at få kvinder og børn til landet.

»Jeg er klar over at nogle mener, at Danmark slet ikke bør modtage nogle kvoteflygtninge. Men i regeringen mener vi, at der er behov for at aflaste et af de lande, der i dag løfter en kæmpe opgave i nærområderne,« udtaler han.

Ifølge SFs udlændingeordfører Carl Valentin og De Radikales udlændingeordfører Kristian Hegaard er antallet for lavt.

Danmark skal tage imod 500 kvoteflygtninge, siger Hegaard, og kalder beslutningen for »ussel« og en »taktisk manøvre for at fremstå stramme.«

»Der er afsat penge til 500, så det er i hvert fald et minimum. Vi synes, det er usselt, kun at tage 200 i en coronatid, hvor asyltallet er historisk lavt, samtidig med, at Norge tog 3000 sidste år, og Sverige tog 5000,« siger han.

Også SF mener, at 500 er et minimum. Han kalder det et »væsentligt krav fra alle støttepartierne.«

»Jeg håber, at ministeren vil tænke sig grundigt om her. Det er irriterende, hvis finanslovsforhandlingerne skal til at gå op i hat og briller på grund af debatter om kvoteflygtninge,« siger Carl Valentin.

Tesfaye har tidligere rost Rwanda for at være et »progressivt land,« som spiller en »utrolig positiv rolle.«

Mange af de flygtninge, der i dag sidder i Rwanda, er kristne. Da Tesfaye i 2020 valgte, at antallet skulle være 200, og at de alle skulle komme fra Rwanda, afviste han, at det var fordi, de var kristne.

»Men da jeg af embedsmænd fik at vide, at det hovedsageligt er kristne flygtninge, så tænkte jeg, at det er ikke noget problem,« sagde han.

Danmark samarbejder i forvejen med Rwanda. Eksempelvis støtter regeringen med 21 millioner kroner et projekt, hvor Rwanda tager flygtninge, der sidder fast i Libyen ved Middelhavet.

Regeringen har også en plan om, at personer, der søger spontant asyl i Danmark skal sendes til modtagecentre uden for Europa.

Her har regeringen været i dialog med flere afrikanske lande, og Rwanda er fortsat et aktuelt bud, har Jyllands-Posten skrevet.

I april besøgte Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) Rwanda og skrev under på to aftaler, der lægger op til et tættere asyl- og migrationssamarbejde.

Menneskerettighedsorganisationer har peget på massive problemer med politisk undertrykkelse i det centralafrikanske land.

/ritzau/