Danmark tager første skridt på vejen mod bankunionen

Dansk deltagelse i EUs bankunion skal ifølge regeringen sikre, at det er bankerne selv, der rydder op efter krak og kriser. Men danskerne risikerer at komme til at hæfte for uansvarlige banker, lyder kritikken.

Det må aldrig blive skatteborgerne, der skal betale regningen for vilde spekulationer i finanssektoren. Derfor bør Danmark tilslutte sig EUs bankunion, lyder argumentet fra de EU-positive partier, efter en længe ventet analyse af dansk deltagelse i bankunionen er blevet offentliggjort torsdag.

Med nøjagtig samme argument advarer EU-modstanderne mod at gå med i det fælleseuropæiske banktilsyn: Vi kommer til at hæfte for uansvarlige sydeuropæiske banker.

Under alle omstændigheder skal der først tages endelig stilling, når vi har set, hvordan samarbejdet fungerer i praksis, siger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).

»Vi har deltaget positivt i arbejdet for at få bankunionen udformet og sørget for, at ikke-eurolande kan deltage. Det er også for at skærme danskerne mod nye finansielle kriser. Alle danskere kan nok tydeligt huske, hvad det er for en finanskrise, vi har været igennem, hvor tusindvis af arbejdspladser gik tabt, fordi der ikke var styr på den finansielle sektor.«

Den fremgangsmåde er en »forsigtigper-model«, som kan ende med at koste Danmark dyrt, advarer Bjarke Møller, der er direktør i Tænketanken Europa.

»Hvis ikke vi fra starten sidder med ved forhandlingsbordet, kan det bringe Danmark i en take-it-or-leave-it-position, hvor vi på et senere tidspunkt kan blive tvunget til at acceptere nogle regler for realkreditten, der ikke er i dansk interesse,« siger han i en skriftlig kommentar.

Venstre mener, at dansk deltagelse i unionen som udgangspunkt er en god idé, men EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) er bekymret for realkreditlånet - en lånetype, man ikke kender i de andre europæiske lande.

»Vi ved, at realkreditlånene er drift-testede. Modellen har været igennem adskillige verdenskrige, og den har stået fast. Så derfor er det vigtigt for os, at den kan rummes i denne bankunion,« siger han.

Men realkreditinstitutterne har ikke noget at frygte, forsikrer Morten Østergaard.

»Nu starter arbejdet med at få afklaret tingene i forhold til vores særegne måde at finansiere huskøb på i Danmark, der adskiller sig fra andre europæiske lande. Og det vil vi selvfølgelig beholde,« siger ministeren.

Et endeligt ja til bankunionen kræver alene et flertal i Folketinget og ikke en folkeafstemning, fordi Danmark ifølge Justitsministeriet ikke afgiver suverænitet ved at gå med i ordningen. Men den vurdering er både Enhedslisten og Liberal Alliance lodret uenige i.

»Bankunionen kan have meget vidtgående konsekvenser for danskerne. I sidste ende kan det betyde, at skatteborgerne her i Danmark skal betale for store europæiske banker, som går ned på grund af spekulationer i fremtidige finanskriser. Derfor bør danskerne spørges i en folkeafstemning,« siger EU-ordfører Nikolaj Villumsen (Ø) fra Enhedslisten.

Men det argument affejer regeringens andet støtteparti SF fuldstændig:

»Med bankunionen lægger man op til, at bankerne selv skal polstre sig, at de selv skal afsætte penge til dårlige, urolige tider. Derfor er det en smule misvisende, hvad Enhedslisten påstår,« siger formand Pia Olsen Dyhr (SF).

Udover et banktilsyn medfører bankunionen også, at der opbygges en fond på cirka 55 milliarder euro til at afvikle nødlidende banker.