Danmark tager 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan.
Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse fredag.
Her vil man fokusere på at vælge kvinder og børn, lyder det.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) understreger, at tallet kunne have været højere.
- Vi skal sørge for fortsat at begrænse tilstrømningen til Danmark, og derfor nøjes vi som de foregående år med at tage imod 200 kvoteflygtninge, siger han i pressemeddelelsen.
Siden 2020 har Danmark kun taget imod 200 kvoteflygtninge årligt.
I 2025 vil der være tale om kvoteflygtninge fra flygtningelejre i Rwanda samt eritreiske og afghanske flygtninge, der er endt i omkringliggende lande, skriver ministeriet i meddelelsen.
Den socialdemokratiske minister gør en dyd ud af at have en stram udlændingepolitik.
Det i en sådan grad, at Rasmus Stoklund også benytter lejligheden til at fremhæve regeringens stramme politik som kontrast til dens forgængere.
- Vi fører den strammeste udlændingepolitik nogensinde, og asyltallene er markant lavere end dengang Dansk Folkeparti og Inger Støjberg havde magten. Det er rigtig godt, siger Rasmus Stoklund i pressemeddelelsen.
Citatet fra ministeren nævner dog ikke, at Inger Støjberg i den daværende Venstreledede regering helt fravalgte at tage imod kvoteflygtninge i 2016, 2017 og 2018.
Det skete særligt i lyset af flygtningekrisen.
Kvoteflygtninge er flygtninge, som udvælges af UNHCR, som er FN's flygtningeagentur, fordi de ikke kan få tilstrækkelig beskyttelse i det land, de er flygtet til, men som heller ikke kan tage til deres hjemland.
Under den tidligere VLAK-regering fik Danmark i 2017 en ny ordning for kvoteflygtninge. Den indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren hvert år bestemmer antal og den overordnede fordeling af kvoteflygtninge.
/ritzau/