Danmark sender beskyttelsesdragter til Beirut efter eksplosion

En voldsom eksplosion ramte tirsdag i Libanons hovedstad, Beirut. Mindst 100 mennesker er afgået ved døden.

 
En voldsom eksplosion hærgede tirsdag Beirut. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oda Jørgensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark donerer 600 kemikaliebeskyttelsesdragter til Libanon efter den store eksplosion, som tirsdag ramte landets hovedstad, Beirut.

Det oplyser Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Mindst 100 mennesker er afgået ved døden efter eksplosionen, som har fået landets myndigheder til at anmode om støtte.

Libanesisk Røde Kors vurderer, at cirka 4000 mennesker er såret - mange af dem alvorligt.

Det er blandet beskyttelsesudstyr til redningsarbejderne, som efterspørges, og det sender Danmark torsdag afsted med privat fragtfirma.

»Situationen i Libanon er dybt ulykkelig, og vi følger udviklingen tæt sammen med vores partnere på jorden,« siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S) i meddelelsen.

Eksplosionen har fået den libanesiske regering til at indføre to ugers kriseberedskab i Beirut.

Donationen er finansieret af Udenrigsministeriet. En del af transporten af udstyret forventes finansieret af EU.

/ritzau/