Danmark vil sende en fregat til Det Røde Hav, hvor flere skibe er blevet angrebet af Houthi-bevægelsen. »Der skal konstant være nogen på vagt,« siger Berlingskes forsvarsjournalist.
I slutningen af januar stævner et krigsskib ud fra danske kyster for at slutte sig til en international operation i Det Røde Hav.
Og med det er kursen lagt til en mission, der er farligere end noget, Danmark har været med til »i meget lang tid«.
Det vurderer Andreas Lindqvist, der beskæftiger sig indgående med emnet som forsvarsjournalist på Berlingske.
»Der bliver skudt med forskellige missiler i området. Blandt andet ballistiske krydsermissiler, som er svære at forsvare sig imod. De kommer oppefra, og hvis de lander på et skib, kan det gå rigtig galt,« siger han.
»Tidligere har danske skibe været med ud for Somalia, hvor der var risiko for at blive skudt. Det her er anderledes, her ved man, at skibe i området bliver ramt. Det vil sige, at dem, der tager afsted, må forvente at blive skudt på,« tilføjer Andreas Lindqvist.
Det danske skib skal indgå i en amerikanskledet operation, der skal styrke den maritime sikkerhed i Det Røde Hav og Adenbugten.
Regeringen løftede sløret for sine planer om at sende en fregat afsted på et kort pressemøde fredag eftermiddag.
Tiltaget sker som reaktion på, at sikkerhedssituationen i området er spidset kraftigt til efter en række angreb og forsøg på angreb mod den civile skibstrafik.
»Vi har over den seneste tid set vedvarende Houthi-angreb på den internationale skibstrafik i Det Røde Hav. Det truer søfolks sikkerhed, den maritime sikkerhed og grundlæggende verdenshandlen«, sagde Lars Løkke Rasmussen.
»12 procent af den internationale skibstrafik går den vej, og hvis det lykkes houthierne at blokere det, så kommer det på alle måder med en forfærdelig regning,« tilføjede udenrigsministeren.
Situationen er spidset til efter adskillige angreb, der også er gået ud over det danske rederi Mærsk. Tidligere på måneden satte logistikgiganten al fragt gennem Det Røde Hav på pause efter et missilangreb på et af sine skibe.
Operationen, som Danmark nu for alvor stempler ind i, skal sikre retten til fri sejlads i området. Den er defensiv, understreger udenrigsministeren.
Hvilken fregat, Danmark sender afsted, er fortsat uklart.
Uanset hvad, bliver det dog vanskeligt at bemande den i det omfang, der er nødvendigt, vurderer Andreas Lindqvist.
»Det tyder på, at de er i stand til at finde mandskab, selvom Søværnet for eksempel er belastet af mangel på teknikere. Men det bliver svært at bemande den over længere tid,« siger han.
I en zone, der er så konfliktfyldt som Det Røde Hav, kræver det døgnbemanding. Hele tiden.
»Hvis der kommer et missil fra land, er det et spørgsmål om sekunder fra, at den bliver registreret, til den rammer. Det betyder, at der konstant skal være nogle på vagt,« siger Andreas Lindqvist.
Ifølge Berlingskes journalist er det en meget »stressende« mission, den danske fregat skal ud på.
Så sent som i morges skød et amerikansk krigsskib en drone og et ballistisk missil designet til at ramme et skib ned i den sydlige del af Det Røde Hav.
Det skriver USAs militære centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.
Missilet blev ifølge Centcom affyret af houthier i tidsrummet mellem klokken 17.45 og 18.00 lokal tid.
Fregatten, som Danmark sender afsted, vil ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) være fuldt udrustet til at kunne være i området.
»Det er klart, at hvis man bliver beskudt, må man forsvare sig selv – også i det omfang, at man sejler i internationalt farvand, hvor man også vil have mulighed for at nedskyde enten droner eller missiler, der måtte blive affyret mod fregatten eller den civile skibstrafik i det område, hvor fregatten befinder sig,« sagde han på pressemødet tidligere i dag.
De missiler, Danmark råder over, som det er nu, er de såkaldte Sea Sparrow-missiler, som ifølge Andreas Lindqvist har en »relativt lille« rækkevidde.
»De vil være i stand til at skyde nogle missiler ned inden for 40 kilometer, men det vil være svært at beskytte store zoner,« siger han.
De danske fregatter har altså kun missiler til selvforsvar og til at beskytte mod skibe, der er lige i nærheden.
»Ellers skal vi låne os frem. Danskerne er trænet i at bruge SM2-missiler, der har en rækkevidde på 200 kilometer, det vil være de ideelle, men dem har vi ikke på lager,« siger Andreas Lindqvist.
Beslutningen om at sende fregatten afsted skal først behandles i Folketinget, før det kan blive endeligt vedtaget.
