Danmark kan købe tid med nyt forslag til Nord Stream 2-linjeføring

Ny grænsedragning kan give Danmark et år mere, før valget om Nord Stream 2 skal træffes. Et år kan ændre alt.

Lars Løkke Rasmussen (V) og Danmark er fortsat i et pinefuldt valg, når det kommer til godkendelsen af Nord Stream 2. (Arkivfoto) Yves Herman/Reuters Fold sammen
Læs mere

Efter årelange tovtrækkerier sidder Danmark stadig i en grum klemme, når det kommer til den store udvidelse af den russiske gasledning Nord Stream igennem Østersøen, Nord Stream 2.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er klemt mellem giganterne Tyskland og Rusland på den ene side og USA og en række østeuropæiske lande på den anden.

Derfor er det ikke uvæsentligt, at Danmark efter en bilagt grænsestrid med Polen ifølge Politiken nu har en teknisk mulighed for at bede Nord Stream 2 ansøge om en ny linjeføring af gasledningen, der vil ligge i farvandet mellem Bornholm og Polen.

Det kan udskyde et endeligt svar med op til et år ifølge Politiken.

»Forudsat, at vi har en interesse i ikke rigtigt at træffe nogen beslutning, så har vi en interesse i at bede om en ny plan.«

»Vi har følt os meget presset og har håbet, at de svære beslutninger vil blive truffet andre steder. I februar påtog EU sig et større ansvar, så det er et skridt i den retning, den danske regering har efterspurgt bag dørene.«

»Og hvis EU siger nej, eller russerne opgiver, fordi det trækker i langdrag, så har vi jo ikke gjort noget,« siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel.

Danmark har længe holdt opførelsen af rørledningen stangen, da godkendelsen har været behandlet administrativt. Det udskyder en ubehagelig beslutning, der uundgåeligt vil gå nære og vigtige allierede imod.

»Det er 100 procent politisk. Det er et kæmpe, teknisk ingeniørprojekt af den type, som normalt går under radaren. Men den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig, og vi stoler ikke længere på Rusland.«

»Energispørgsmålet er storpolitik,« siger lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Trine Villumsen Berling.

Mens Rusland og Tyskland ønsker projektet, der vil lede mere gas fra Rusland til Tyskland, er en lang række østeuropæiske lande og Baltikum imod.

De frygter, at det vil gøre det lettere for Rusland at presse dem på energiforsyningen. Noget Rusland ofte har gjort tidligere. USA er også imod, at Europa bliver yderligere afhængige af russisk gas.

»Tyskland vil gerne have den. De har brug for denne her energi, fordi de er gang med at udfase atomkraften.«

»Så det er Nord Stream 2 eller mere kul, og det er ikke så populært i klimasammenhænge,« siger Trine Villumsen Berling, mens Flemming Splidsboel siger:

»Det er en rigtig svær sag, hvor der helt sikkert foregår en masse bag kulissen. Amerikanerne har sikkert sendt et tæskehold, tyskerne presser på og det samme gør de centraleuropæiske lande.«

»Det er et voldsomt krydspres.«

Begge forskere er dog enige om, at Nord Stream 2 vil ende med at blive bygget, lige meget hvad Danmarks holdning er.

»Vi ville sikkert gerne smide den rørledning hen, hvor peberet gror. Men den er jo næsten bygget. Der ligger et langt stykke rør i Nordsøen og bare venter på, hvordan det skal gå rundt om Bornholm.«

»Vi har jo på en måde forsøgt at sige nej ved at trække en godkendelse i langdrag. Men alle andre - Sverige og Finland - har jo sagt ja. Så er det svært at forhindre, at den bliver bygget,« siger Trine Villumsen Berling.

/ritzau/