»Danmark kan gøre mere end minimumstandarden«

Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder, Nils Muižnieks, der inden få måneder offentliggør en rapport med anbefalinger til Danmark, mener, at den strenge danske udlændingelovgivning både er problematisk i forhold til retten til familieliv og spænder ben for integrationen­.

Nils Muižnieks, Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder, mener, at Danmark er dygtige til at efterleve menneskerettighedernes bogstav, men kunne blive bedre i ånden. ?Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark og den nye regering har gjort fremskridt, men må langt fra tro, at arbejdet er gjort, så de nu kan læne sig tilbage. Danmark er stadig langt fra et pletfrit foregangsland, når det kommer til efterlevelse af menneskerettigheder, ikke mindst fordi vi fortsat har Europas hårdeste udlændingeregler.

Sådan lyder det fra Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder, letten Nils Muižnieks, der har været i Danmark i den forgangne uge for at forberede sin næste rapport om Danmark, der ventes offentliggjort – med en række kritikpunkter – til januar.

Berlingske møder kommissæren i slutningen af hans visit, der har været tæt pakket af møder med ministerier, myndigheder og NGOer og besøg i bl.a. Sandholmlejren, Flygtningenævnet og på bosteder for handicappede.

»Med den nye regering er politikken blødt en smule op. Det hilser jeg velkomment, men Danmark kan stadig gøre mere. Hvis man ser sig omkring, så har Danmark de hårdeste familiesammenføringsregler ud af samtlige lande i Europa,« siger Nils Muižnieks og uddyber:

»Jeg tænker blandt andet på kravene til niveauet af danskkundskaber, tilknytning til landet og de penge, man skal garantere. Det er et meget barsk system, og det er et menneskeretsproblem, for det har at gøre ­med retten til familieliv.«

Kommissæren er dog ikke kun bekymret ud fra et menneskerettighedsperspektiv. Han anser også reglerne og den førte udlændingepolitik som kontraproduktive i forhold til integrationen af de indvandrere og udlændinge, der allerede er i Danmark.

»Hvordan kan du forvente, at nogen integrerer sig, hvis de ikke ved, hvornår de kan forenes med deres ægtefælle og børn? Hvor stor en tilknytning kan de have til landet, hvis de holdes væk fra deres familie? Hvis det er et mål at fremme integrationen, mener jeg, at Danmark burde genoverveje de strenge krav,« påpeger Nils Muižnieks.

Det er ikke nyt, at Europarådets kommissær for menneskerettigheder sender en løftet pegefinger mod Danmark. Hans forgængere, spanske Gil-Robles og svenske Hammarberg, har gjort det ad flere omgange, senest i 2010, da Danmark blev stærkt kritiseret for den tidligere regerings pointsystem. Men der er blevet lyttet, fastslår Nils Muižnieks, og der er sket fremskridt.

Han glæder sig især over, at Danmark har skrottet starthjælpen, og at forholdene for asylansøgere er forbedret på flere områder. Han hæfter sig også ved, at Danmark har indført et nyt politiklagesystem, og at der generelt er sat meget fokus på anti-diskriminationstiltag.

Hadsk debatniveau

Som det også er tilfældet i en række andre europæiske lande – og i særlig grad i kølvandet på den økonomiske krise, der har givet ekstreme nationalistiske og populistiske bevægelser rygvind – døjer Danmark dog stadig til tider med et hadsk debatniveau, der spænder ben for integrationen, vurderer kommissæren.

»Det er en form for ond cirkel. Den barske debat og diskurs mod islam og indvandring lægger dybest set pres på politikerne for at føre en barsk politik, og en barsk politik forstærker stereotyperne om indvandrere og asylansøgere,« siger Nils Muižnieks og understreger, at han selvfølgelig respekterer den danske tradition for at hylde ytringsfriheden til fulde.

»Men det er muligt at argumentere for, at man er imod indvandring uden at behøve at påberåbe sig racistiske argumenter,« fastslår han.

Selv mener kommissæren, at Danmark og andre velhavende lande bør tænke på indvandring som en ressource. Og er de ikke en ressource, så er der tale om mennesker, der banker på Danmarks dør på grund af humanitære behov, og så har vi pligt til at åbne, fastslår han.

»Danmark har, ligesom alle andre lande, ret til at beskytte sine grænser og ret til at sige, nej, vi vil ikke have indvandring af billig arbejdskraft. Det er ikke problemet. Men spørgsmålet er, hvordan I behandler de familie­sammenførte, asylansøgerne og de særligt udsatte grupper inden for asyl­systemet? Og hvilke tiltag og foranstaltninger tager I til at integrere dem, der er kommet hertil? Er de effektive og på linje med menneske­rettighederne?« spørger Nils Muižnieks retorisk. Danmark gør jo meget ud af, at vi overholder internationale konventioner, og at vi arbejder for overholdelse af menneskerettigheder andre steder i verden. Er vi hykleriske?

»Jeg mener, at der findes to niveauer: Konventionernes bogstav, altså lovgivningen, og konventionernes ånd. Danskerne er meget gode til at efterleve konventionernes bogstav. Embedsværket kender menneskeretskonventionen udenad og refererer til domspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen. Det er konventionernes ånd, som jeg gerne så givet en større opmærksomhed. Ikke den juridiske tilgang, hvor man holder sig til den minimumsstandard, som man er forpligtet til. Danmark kan gøre mere end minimumstandarden, og det mener jeg, at I burde.«