Danmark i svær balancegang

EU vil styrke den fælles finanspolitik med en traktatændring. Det er helt på tværs af Thorning-regeringens ønsker forud for Danmarks EU-formandskab.

Direkte fra EU-topmødet i Bruxelles er en brandvarm politisk kartoffel på vej i retning mod Danmark. For som en del af redningen af Europas økonomi ønsker euro-landene en mulig ændring af EU-traktaten, der fæstner fælles regler om stram disciplin.

Alle kræfter vil blive sat ind på at holde en traktatændring så snæver som muligt og undgå, at ændringerne skal til folkeafstemninger i EUs 27 medlemslande. Men ingen kan udelukke, at folkeafstemninger ultimativt kan blive en del af processen.

Dermed står Danmark med to udfordringer: Hvis traktatændringerne sættes på sporet ved EU-topmødet i december, så kommer det danske formandskab uundgåeligt til at tage farve efter det. Gældskrisen vil i forvejen sætte den store dagsorden, og en traktatændring vil gøre det endnu vanskeligere at markere sig på mærkesager som eksempelvis grøn vækst og energi-effektivitet. Men det største danske problem vil være, hvis det viser sig nødvendigt med en dansk folkeafstemning. Her vil regeringen blive tvunget til at tage stilling til, om de danske EU-forbehold på rets- og forsvarsområdet også skal med i en afstemning. I regeringsgrundlaget er løftet til danskerne, at de to forbehold skal til afstemning.

Om vi skal til valgurnerne i første halvår af 2012 afhænger helt af, hvor markante ændringerne af traktaten bliver. Tidligere har tyske røster ønsket, at EU-domstolen skal have jurisdiktion over de 27 EU-landes opfyldelse af de finanspolitiske mål. Kun dermed garanterer man over for omverdenen, at vi i Europa opfører os økonomisk ansvarligt, lyder pointen. Bliver ændringen så markant, synes en folkeafstemning uundgåelig for Danmark idet det virker som en så klar afgivelse af suverænitet, at folket skal spørges.

Med meldinger fra Tyskland, Frankrig, Storbritannien, EU-Kommissionen og EUs præsident Herman Van Rompuy står det klart, at Danmark ikke bare kan sige »gå væk« til udfordringen.

Forsigtige formuleringer

På et pressemøde efter EU-topmødet i går lod statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) det klart fremgå, at hun hverken anser traktatændringer som det vigtigste værktøj i opgøret med gældskrisen. Ej heller havde hun stor lyst til at fremme en ændring af traktaten:

»Det vigtigste er at løse den konkrete udfordring, vi står over for. Vi står overfor en meget alvorlig gældskrise i Europa, hvor ét land har nogle helt særlige udfordringer. Jeg har været igennem så mange traktatændringer, at jeg ikke mener, at det er det, der løser den problemstilling, vi står over for nu. Som det også blev sagt på mødet: »First things first«: Man må klare opgaven nu og her. Senere må man diskutere, om der er behov for traktatændringer«. At der bliver påbegyndt en proces, der kan ende med traktatændringer, blev skrevet ind i konklusionerne fra EU-topmødet. Dermed er det ikke bare en rumlen i korridorerne.

»Det er eurolandene, der starter diskussionen. Det er en diskussion, vi vender tilbage til i december, men ingen har konkluderet, at der skal være traktatændringer. Min opfattelse er, at vi skal løse de udfordringer, vi står over for her og nu. Men man kan ikke afvise, at vi på noget tidspunkt skal diskutere traktat-ændringer igen«.

Bliver det så en sag for et dansk EU-formandskab?

»Det er alt for tidligt at starte den diskussion. Uden at være særligt konkrete, så tager vi den op igen i december. Det er for tidligt at sige, om det er noget, der kommer til at ligge i det danske formandskab«.