Danmark har altid føjet Kina

Når stormagter som Frankrig og USA tager hensyn til kineserne omkring Tibet, er det klart, at Danmark ikke går den modsatte vej. Og Danmark gør som vi altid har gjort, siger eksperter.

Så sent som for tre dage siden protesterede flere hundrede tibetanere i Kathmandu mod Kinas overtrædelse af menneskerettighederne i Tibet. Fold sammen
Læs mere

Den danske regering har ikke solgt Tibet for at genoprette et godt forhold til Kina. Man har blot gentaget det, som hele tiden har været dansk udenrigspolitik.

Sådan vurderer Kina-eksperten Kjeld Erik Brødsgaard, professor på Copenhagen Business School, den erklæring, som den danske regering har undertegnet sammen med Kina. I erklæringen hedder det, at Danmark anerkender Kinas suverænitet over Tibet, og at Danmark samtidig modsætter sig tibetansk uafhængighed.

- Danmark har altid talt om ét Kina og har aldrig argumenteret for Tibets uafhængighed - og det samme gælder i forhold til Taiwan. Men man har været nødt til at gentage det, fordi der har været et dårligt forhold mellem Kina og Danmark, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i maj mødtes med Dalai Lama, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

Læs også: Danmark bøjer sig for kinesisk pres

Siden mødet har de dansk-kinesiske relationer været nedkølede, hvilket bl.a. er gået ud over danske erhvervsinteresser, men med erklæringen ventes forholdet at blive normaliseret.

- Både Tyskland og Frankrig har oplevet lignende problemer. Præsident Sarkozys møde med Dalai Lama i december 2008 resulterede i, at kineserne aflyste et topmøde med EU. Det blev først afholdt, efter at Frankrig havde forhandlet sig til rette med Kina. Allerede dengang fik man en kraftig reaktion. Da den amerikanske præsident Obama var i Kina for nylig, bad Dalai Lama forinden om et møde, men det sagde Obama nej til. I en situation, hvor store magter som Frankrig og USA tager hensyn til kinesiske interesser, er det klart, at Danmark kommer i alvorlig klemme, hvis man går imod kinesiske interesser ved at mødes med Dalai Lama, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

For risikabelt

Også Kina-eksperten Clemens Stubbe Østergaard, der er lektor i international politik ved Aarhus Universitet, siger, at erklæringen blot er en fortsættelse af den hidtidige danske udenrigspolitik. Han kalder den nye erklæring for "forudsigelig og fornuftig".

- Det ville være alt for risikabelt, både rent politisk og for erhvervslivets muligheder i Kina, hvis vi fortsatte med at provokere kineserne, som det skete, da statsministeren og udenrigsministeren i foråret modtog Tibets åndelige leder, Dalai Lama, siger Stubbe Østergaard til Ritzau.

Læs også: »Det er et knæfald for Kina«

Han fremhæver også, at Danmark fortsat støtter idéen om autonomi for Tibet.

- Det er også meget heldigt og sikkert ikke helt tilfældigt, at erklæringen kommer, kort før Kinas regeringschef indfinder sig til klimatopmødet i København. Han kan så glæde sig over, at Danmark ligesom en række andre har tilsluttet sig realiteterne i denne verden, siger Clemens Stubbe Østergaard.
Kjeld Erik Brødsgaard siger, at Danmark lige som alle andre vestlige lande anerkender ét Kina.
- Intet vestligt land argumenterer for Tibets uafhængighed. Man taler om autonomi for deres kultur, men ikke om uafhængighed. Danmark arbejdede meget stærkt for Kinas optagelse i FN i 1971 og har lige siden været klar på, at der kun er ét Kina, så det er der ikke noget nyt i. Erklæringen signalerer, at næste gang Dalai Lama er på besøg, så vil man være forsigtig og håndtere det på en anden måde. Man signalerer, at man i højere grad vil tage hensyn til kinesiske interesse ved sådan et besøg og ikke kun tænke i indenrigspolitiske baner og mødes med Dalai Lama, fordi Dansk Folkeparti synes, at man skal, siger Kjeld Erik Brødsgaard

Din mening: Hvor meget hensyn skal vi tage til Kina?