Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København. Konflikten i Syrien er en af de allerværste humanitære kriser med ufattelige umenneskelige lidelser.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Ministeren meddeler, at Danmark giver et yderligere bidrag på i alt 165 millioner kroner til at hjælpe de syriske flygtninge.
De 65 millioner kroner fordeles mellem danske humanitære organisationer. Yderligere 20 millioner går til FN's befolkningsfond (UNFPA) og 60 millioner til FN's landefonde for Syrien og nabolande.
- Jeg er meget glad for, at mange danske humanitære organisationer gør en kæmpe indsats for at afhjælpe lidelserne og skabe håb for mange mennesker i Syrien og Syriens nærområder, udtaler Ulla Tørnæs i pressemeddelelsen.
Pengene til FN skal blandt andet sikre pigers og kvinders seksuelle sundhed og rettigheder.
Danmark har ifølge Udenrigsministeriet været en af de største humanitære donorer, siden krigen i Syrien startede i 2011.
- Vi stopper ikke nu men fortsætter med at prioritere den humanitære nødhjælp i en af verdens største humanitære kriser, står der i pressemeddelelsen fra Ulla Tørnæs.
Med det nye bidrag kommer Danmarks samlede donationer til indsatser i Syrien og lande, der har modtaget flygtninge herfra, op over to milliarder kroner.
/ritzau/