Danmark får en S-regering med Mette Frederiksen som statsminister

Partierne er efter 20 dage blevet enige om et dokument, der skal danne grundlag for Mette Frederiksens regeringsperiode. Formanden for Socialdemokratiet kan nu tage til Dronningen og annoncere, at hun kan samle flertal for sin politik. Konkrete områder, partierne er enige om, er minimumsnomeringer, at børnene skal ud af Sjælsmark, og at det nye Udrejsecenter Lindholm bliver droppet.

Foto: Mads Claus Rasmussen

Efter 20 dages intense forhandlinger kunne Mette Frederiksen (S) lidt i midnat natten til onsdag forlade Landstingssalen på Christiansborg og bekendtgøre, at der nu er flertal for, at hun kan blive statsminister og danne en ren socialdemokratisk regering.

Med sig havde Frederiksen lederne fra Enhedslisten, de Radikale og SF, der tilsammen udgør det parlamentariske grundlag for den kommende regering.

Og Mette Frederiksen var »ualmindeligt stolt« over, at parterne kunne præsentere en »fælles forståelse,« som de kalder det 18 sider lange dokument, der har titlen »Retfærdig retning for Danmark«.

»Det er selvfølgelig med rigtig stor glæde efter omkring tre uger forhandlinger, at der er flertal for, at der kan dannes en ny regering i Danmark, og derfor går jeg til majestæten i morgen (onsdag, red.) og indstiller på baggrund af de undersøgelser, jeg har haft som kongelig undersøger, at der dannes en socialdemokratisk regering,« sagde Mette Frederiksen.

Se Mette Frederiksens forvandling fra 24-årigt folketingsmedlem til danmarkshistoriens yngste statsminister:

 

Ifølge Mette Frederiksen, der bliver danmarkshistoriens yngste statsminister, skal det politiske mandat omsættes til »at skubbe Danmark i en ny retning«.

»Det handler om, at Danmark skal gå foran i klimakrisen, at vi skal styrke velfærden, at vi skal bekæmpe stigende ulighed og tage et opgør med centralisering. Vi skal satse på uddannelse og integration,« sagde hun og understregede, at dokumentet ikke indeholder en udtømmende liste med politiske tiltag.

I aftalen fremgår det, at der skal indføres minimumsnormeringer i landets daginstitutioner ved lov, at der skal findes en erstatning for det nye Udrejsecenter Lindholm, og at de afviste asylansøgere, der bor på Udrejsecenter Sjælsmark med deres børn, skal placeres et andet sted. Præcis hvor fremgår ikke.

»Det er et rigtigt vigtigt skridt for at behandle børnene ordentligt,« sagde politisk ordfører Pernille Skipper (EL) om beslutningen om at få børnefamilierne ud af Sjælsmark.

De fire partier er med det 18 sider lange dokument enige om en lang række ting:

De vil afskaffe uddannelsesloftet og omprioriteringsbidraget, og de vil indføre et bindende klimamål, der skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Noget, som Mette Frederiksen kalder »absolut den sværeste opgave«, den nye regering har stillet sig selv, og som klimaeksperter i Berlingske i sidste uge kritiserede, fordi det ville blive svært at nå, og pengene faktisk i klimaets navn var givet bedre ud andre steder.

Alligevel sagde Mette Frederiksen:

»Vi vil lave en klimahandlingsplan, hvor vi både ser på landbruget, transportsektoren og en gennemgribende elektrificering af Danmark,« sagde hun.

Der er i aftalen lagt op til, at landbrugsstøtten skal omlægges, så landbruget bidrager til reduktionen af CO2, og et stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030.

»Det bliver en aftale, der er en af verdens mest ambitiøse på klimaområdet,« sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr, da de fire partiledere mødte den fremmødte presse.

Job skal tælle mere

Det glæder særligt Pia Olsen Dyhr, at der med aftalen bliver lagt op til at indføre minimumsnormeringer.

»Det betyder, at vi sikrer en bedre og mere tryg hverdag for vores børn i daginstitutionerne med flere voksne. Det er fantastisk, at det er lykkedes, og jeg tror på, det kommer til at gøre en kæmpe forskel for vores børn,« sagde Pia Olsen Dyhr.

Hvad angår den tidligere VLAK-regerings »paradigmeskifte«, består det, sagde Mette Frederiksen. Hun understregede, at aftalen fastholder og forsvarer det, hun kalder »den brede« udlændingepolitik.

»Vi har fortsat et fokus på hjemsendelse og midlertidighed. Når du er flygtning og kommer til Danmark, så kan du opnå vores beskyttelse. Men når der er fred, så skal du vende hjem.«

Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og de Radikale, der tilsammen råder over 91 mandater, vil ændre reglerne for flygtninge, der har været i fast beskæftigelse i to år, så de kan ikke skal frygte at blive sendt hjem, hvis deres beskyttelsesstatus ændrer sig.

»Vi har set nogle eksempler på, at nogle flygtninge har mistet deres opholdsgrundlag, selv om de har et arbejde. Derfor giver vi nu en mulighed for, at en flygtning kan blive i Danmark, så længe de har det arbejde. Det kræver minimum to år ved samme arbejdsgiver og at arbejdsgiveren ønsker at beholde vedkommende,« siger Mette Frederiksen.

Og det glædede den radikale leder, Morten Østergaard.

»Det er jeg meget glad for, for det betyder, at virksomhederne trygt kan ansætte flygtninge, fordi de ved, de kan beholde dem, uanset om deres flygtningestatus forsvinder.«

Derudover vil man afsætte op mod 300 millioner kroner til børnefamilier, der har mistet indkomst som følge af kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Den ydelse skal familierne have, mens en ydelseskommission arbejder på at finde et alternativ til kontanthjælpsloftet. Hvordan pengene skal udmøntes, skal afklares senere.

Partierne vil finansiere store dele af valgløfterne ved at øge det økonomiske råderum med ti milliarder kroner i 2025. Det er uklart præcist hvordan, men et af initiativerne er, at det skal være nemmere at hente faglært udlændinge til Danmark, og så vil man arbejde for at øge beskæftigelsen. Og så vil S-regeringen annullere den planlagte nedsættelse af arveafgiften.

Allerede i år vil Danmark igen modtage en mindre gruppe kvoteflygtninge, og det antal vil blive øget i 2020, forklarede Morten Østergaard uden at ville lægge sig fast på et endeligt antal.

Garanti mod ulighed

Den sene kulmination tirsdag aften kom efter en dag, hvor Mette Frederiksen havde forsøgt at drive forhandlingerne videre ved at have partilederne til møde på sit kontor én efter én.

Sent mandag havde Skipper, Olsen Dyhr og Østergaard i stor hast forladt forhandlingerne, hvorefter Frederiksen skærpede tonen og tilkendegav, at det nu var et spørgsmål om »politisk vilje«, og at forhandlingerne ikke kunne vare i »det uendelige«.

Og tirsdag morgen var der en sitrende stemning på Christiansborg om, at noget var i gærde.

Enhedslistens Pernille Skipper gjorde det fra morgenstunden klart, at en afgørende skillelinje stod mellem hendes parti og de Radikale på det økonomiske område.

Sporene fra Thorning-regeringen med store skattelettelser, forringelser af dagpenge og kontanthjælp og delvis afvikling af efterlønnen skræmte, og derfor var det afgørende for Enhedslisten at få en garanti for, at S-regeringen ikke vil lave såkaldte »ulighedsskabende reformer«.

Den garanti får Pernille Skipper. Hun forklarede, at partiet har fået en »garanti« og en »forsikring« om, at den nye S-regering ikke vil føre en politik, der øger uligheden, sænker skatten i toppen eller sænker overførselsindkomsterne.

»Det betyder samlet set, at vi er ude af et regime, hvor man tager penge fra dem, der er syge eller ude af job, for at give til de rige. Vi er ude af de arbejdsudbudsreformer, som har præget de senere år,« sagde Skipper.

Siden januar måned har Socialdemokratiets store salgsnummer været en ret til tidligere folkepension for grupper af nedslidte danskere.

Men det ser svært ud, erkendte Mette Frederiksen, der dog understregede, at hun vil »slås for det her hver eneste dag som statsminister«.

Dermed består den aftale om seniorpension, som VLAK-regeringen indgik kort inden valget med støtte fra Dansk Folkeparti og de Radikale.

»Det vil være ærgerligt andet, for der ligger nogle fine initiativer i den faktisk også på fleksjobområdet,« sagde Mette Frederiksen.