Selv om afghanerne ved årsskiftet overtager det fulde ansvar for deres egen sikkerhed, planlægger Danmark at have hele 160 soldater udstationeret i Afghanistan i de kommende år. Samtidig lægger et flertal i Folketinget op til at forlænge den danske helikoptermission i det nordlige Afghanistan.

Det fremgår af det endelige udkast til Danmarks nye Afghanistan-strategi for årene 2015-2017, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Strategien er endnu ikke blevet fremlagt i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, men den brede forligskreds har allerede nikket ja og justeret regeringens udspil efter flere møder i Udenrigsministeriet.

Med den nye strategi konkretiserer regeringen, hvordan Danmark nu næsten udelukkende vil bidrage med træning, rådgivning og støtte til de afghanske styrker i »de kritiske år 2015-2017«, som regeringen formulerer det.

Efter knap 13 års allieret krig i Afghanistan og otte års dansk indsats i den sydlige Helmand-provins, forlod de danske soldater Camp Viking i juli 2014. Ifølge den nye Afghanistan-strategi skal de danske soldater i de kommende år arbejde under den NATO-ledede Resolute Support-mission og primært operere i området omkring hovedstaden Kabul.

Regeringen og forligspartierne lægger dog op til at forlænge den danske helikoptermission. Frem mod 2016 skal tre danske transporthelikoptere og cirka 80 personer operere under den tyskledede regionale kommando i det nordlige Afghanistan. Derudover vil omtrent 50 danske militærfolk have deres daglige gang på det afghanske officersakademi i Kabul, i NATOs støttekommando, som instruktører for det afghanske flyvevåben og som rådgivere for de afghanske specialstyrker.

Ingen slutdato

Regeringen gør det ikke krystalklart, hvor mange år ud i fremtiden de enkelte bidrag skal fortsætte, men særligt opbygningen af afghanske flyvevåben og mentorordningerne for de højere officerslag ventes at strække sig helt ind i 2017.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R), da Udenrigspolitisk Nævn endnu ikke er orienteret formelt, men Socialdemokraternes udenrigsordfører, John Dyrby Paulsen, tilføjer, at forligspartierne ikke har sat nogen slutdato på den danske indsats.

»Der er stadig behov for vores tilstedeværelse på et par områder – heriblandt helikopterbidraget og stabsfolk. Der er ikke aftalt nogen bagkant på den danske indsats, men i de flestes hoveder er der en forståelse af, at den træning og rådgivning, der er behov for, ikke er noget, der skal fortsætte i evigheder,« siger han.

Heller ikke oppositionens største parti, Venstre, vil sætte årstal på, hvornår Danmark bør være ude af Afghanistan.

»Det er der ikke nogen, der kan sige noget fornuftigt om. Vi kan ikke sige det. Det, der begyndte den 11. september, kommer til at vare i ufatteligt mange år,« siger Venstres udenrigsordfører Søren Pind.

Rent politisk slår regeringen nu i tydeligere vendinger fast, at Danmark mener, at vejen til en varig fred i Afghanistan går gennem en egentlig fredsaftale med Taleban. Samtidig lægger forligskredsen op til at fortsætte udviklingsbistanden til Afghanistan på over en halv milliard kroner om året frem til 2017. Det sker, selv om regeringen i sin strategi allerede nu erkender, at der formentlig vil opstå nye sager om korruption.

»Det vil være en vanskelig fase, hvor der må forventes tilbageslag – også på områder, som Danmark har prioriteret højt. Tilsvarende må der, trods Danmarks indsats for at forebygge og bekæmpe det, forventes at komme nye sager om korruption,« fremgår det af Afghanistan-strategien.

Bistand udgør 90 pct. af statsbudgettet

Men den erkendelse er langtfra tilstrækkelig, mener Enhedslisten, der står uden for forligskredsen. Det ellers meget bistandspositive parti kalder den samlede check til Afghanistan for en »ekstrem bevilling«.

»Der vil komme alt, alt for mange skandalesager ud af det her. Det er nærmest ikke muligt at omsætte så mange danske bistandsmidler. Jeg synes, det er tåbeligt. De andre partier har så dårlig samvittighed over alt det lort, der er lavet derovre, at de nu bare hælder penge ind,« siger udenrigsordfører Christian Juhl (EL).

SF har tidligere været kritisk over for den militære indsats i Afghanistan, men støtter nu op om regeringens strategi.

»Efter at vi efter min mening har ført en forkert krig dernede, er det vigtigt, at vi tager ansvar for at samle ordentligt op efter os dernede. Vi skal ud af det her på en ordentlig måde,« siger udenrigsordfører Holger K. Nielsen.

Den internationale bistand til Afghanistan anslås at udgøre op mod 90 procent af det afghanske statsbudget, og i de kommende år vil Danmark alene bruge 100 millioner kroner om året på de afghanske sikkerhedsstyrker. Først omkring år 2025 vurderer regeringen, at afghanerne selv vil være i stand til at finansiere sine egne styrker.

Stor usikkerhed

Ifølge Afghanistan-forsker og major Thomas Galasz Nielsen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er regeringens strategi fuld af usikkerhedsmomenter.

»Det springer mig i øjnene, at der er utroligt mange forudsætninger, der skal på plads, for at der skal kunne komme en succes ud af det i sidste ende. Man håber lidt på, at pengene til den afghanske regering vil begynde at flyde ind, at landet vil forlige sig med sig selv, og at man kan samarbejde med nabolande, så regionen i højere grad støtter op om sig selv,« siger Thomas Galasz Nielsen.

Han savner samtidig, at de danske politikere i højere grad fokuserer på, hvad afghanerne selv har behov for.

»Jeg mangler en form for stillingtagen til, hvad det er, afghanerne selv vil. Vi kommer fra Vesten med en masse ting, vi vil, men afghanerne har nogle helt andre prioriteringer. Ude i provinserne handler det altså mest om at overleve fra dag til dag,« siger han.

Ifølge Socialdemokraternes udenrigsordfører er kritikken dog ikke helt fair.

»Kritikken var berettiget i starten, og man kan sagtens finde eksempler, hvor vi ikke har forstået afghanerne. Men jeg synes, den kritik er overdrevet nu. Specielt i bistanden forsøger man at lytte til, hvad afghanerne vil, men afghanerne taler ikke altid med én tunge, så det er ikke så enkelt,« siger John Dyrby Paulsen.