Dagpengekommissionens regnestykke går op

Dagpengekommissionens anbefalinger til et nyt dagpengesystem koster samlet 1,3 milliarder kroner. De penge hentes blandt andet hjem ved at indføre karensdage og ved at spare på dimittendsatsen.

Det er et stort regnestykke, Dagpengekommissionen har skullet få til at gå op i sin længe ventede rapport, der kommer med anbefalinger til et nyt dagpengesystem.

I kommissoriet står nemlig en enkelt sætning, som har været stærkt omdiskuteret, siden SR-regeringen nedsatte kommissionen sidste år:

»Det er en central betingelse, at anbefalingerne ikke må indebære højere strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser eller den finanspolitiske holdbarhed.«

Kort sagt: Et nyt dagpengesystem må ikke blive dyrere end det nuværende.

Og den opgave har Dagpengekommissionen løst, fremgår det af rapporten, der præsenteres mandag klokken 13, og som Berlingske Nyhedsbureau er i besiddelse af.

Samlet set foreslår kommissionen forbedringer i dagpengesystemet for 1,29 milliarder kroner.

Den dyreste post er forslaget om at give ledige mulighed for at optjene et ekstra års dagpengeret ved et halvt års arbejde - det koster 690 millioner kroner. Også forslaget om at lade ledige forbruge dagpenge i timer i stedet for i uger er en stor post på budgettet - helt nøjagtigt 420 millioner kroner.

Men for at finansiere forbedringerne har kommissionen været nødsaget til at finde penge gennem forringelser.

I alt har kommissionen fundet 1,31 milliarder kroner ved besparelser rundt omkring i dagpengesystemet, hvilket giver budgettet et overskud på 20 millioner kroner.

Kommissionen henter flest penge hjem med sit forslag om at indføre to karensdage for de ledige hver tredje måned, hvor der ikke udbetales dagpenge.

Det giver i alt 890 millioner kroner. Kommissionen sikrer samtidig 290 millioner kroner ved at foreslå en sænkelse af dagpengesatsen for nyuddannede fra de nuværende 82 procent til 78 procent. 70 millioner kroner hentes ved at gøre dagpengeretten indkomstafhængig.

Samlet set går Dagpengekommissionens regnestykke altså op. Men det er ikke alle kommissionens ti medlemmer, der er tilfredse med den måde, budgettet er skruet sammen på.

I en såkaldt mindretalsudtalelse i rapporten fra LO og FTF, der har siddet med i kommissionen, lægger de to hovedorganisationer ikke skjul på, at de er utilfredse med, at regningen havner hos de ledige.

»LO og FTF kan ikke anbefale et fuldt finansieret forslag til et nyt dagpengesystem, som herudover påfører ledige og a-kassemedlemmerne større byrder. Det vil være socialt skævt samt svække tilliden og tilslutningen til dagpengesystemet,« skriver hovedorganisationerne i udtalelsen og foreslår, at regningen sendes videre til politikerne:

»Det er LO og FTFs vurdering, at der politisk skal aftales den nødvendige yderligere finansiering, så trygheden i og opbakning til den danske arbejdsmarkedsmodel genskabes.«

LO og FTF kan godt gå med til at sænke dimittendsatsen, men hovedorganisationerne stejler især over forslaget om at indføre karensdage. De foreslår i stedet, at der indføres »en generel karensdag hver fjerde måned ved høj ledighed«.

Ifølge flere medier sender LO og FTF med sin udtalelse en regning på 600 millioner kroner videre til politikerne og ignorerer dermed kommissionens opdrag.