Arbejdsgiverne jubler i disse dage over udsigterne til en gymnasiereform, der vil tvinge flere unge til at satse på en erhvervsuddannelse. Men samtidig melder næste bekymring sig. For det er ikke gjort med at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, de skal også helst vælge den rigtige erhvervsuddannelse.

Hvis de unge bliver ved med at vælge erhvervsuddannelser, som de har gjort de seneste 20 år, vil manglen på kvalificerede faglærte nemlig ikke være løst, uanset hvor mange flere der bliver optaget på uddannelserne. Det viser en ny, detaljeret fremskrivning af behovet for faglærte i 2025, som Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har udarbejdet for Berlingske.

Om ti år vil der, hvis DAs beregninger holder, være markant mangel på en række faggrupper. De fem mest efterspurgte faglærte grupper i fremtiden vil være mekanikere, hvor der vil mangle 9.000, kontoruddannede (7.800), elektrikere (7.350), tømrere (5.150) og handelsuddannede (4.000). Til gengæld vil en række unge stå med en uddannelse, der ikke er brug for. Inden for området omsorg, sundhed og pædagogik vil der være uddannet 1.750 for mange, mens 1.550 frisører vil være i overskud. Også når det gælder serviceassistenter, bygningsmalere og folk med en uddannelse inden for detailhandel, vil der være et betydeligt overskud, forudser DA.

DA har tidligere forudsagt, at der kommer til at mangle i størrelsesordenen 60.000 faglærte i 2025.

»Det er vigtigt, at flere unge vælger og fuldfører en erhvervsuddannelse, men vores fremskrivning af behovet for forskellige uddannelser, viser, at det er lige så vigtigt, at de unge vælger en relevant uddannelse,« siger Pernille Knudsen, viceadm. direktør i DA, der håber, at det bliver et emne under den næste runde af trepartsforhandlingerne, som skydes i gang fredag den 15. april.

For hende er et adgangskrav til gymnasierne på karakteren 4 i dansk og matematik, sådan som regeringen foreslog i den reform, der blev fremlagt tidligere på ugen, et blandt flere skridt på vejen til målet om at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Næste skridt er at få flere til at vælge de uddannelser, der bliver brug for i fremtiden.

»Der er for mange unge, der vælger at bliver frisører eller tekstilhåndværkere. Det skal vi have lavet om,« siger Pernille Knudsen.

Ifølge hende er der både brug for en holdningsændring hos børn og deres forældre, en langt bedre vejledning i folkeskolen, bedre dimensionering af uddannelserne, større fokus på at oprette uddannelsespladser i de områder, hvor efterspørgslen efter bestemte faggrupper er størst og også en udlugning i eller ændring af indholdet i visse fag.

»I de kommende trepartsforhandlinger skal vi først og fremmest diskutere, hvordan vi kan skrue på nogle knapper, så vi får en bedre infrastruktur på lidt kortere sigt. Men jeg så gerne, at vi brugte anledningen til at igangsætte et mere langsigtet arbejde, hvor vi kigger på, om der er behov for nye uddannelser og nyt indhold i de eksisterende uddannelser for at matche fremtidens behov på arbejdsmarkedet blandt andet i lyset af digitaliseringen,« siger Pernille Knudsen.

Hos LO ønsker formand Lizette Risgaard ikke at deltage i debatten om konsekvenserne af regeringens gymnasiereform sammen med problemerne på erhvervsskoleområdet. Hun konstaterer blot, at der er behov for at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse og at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne.

På erhvervsskoleområdet har Lizette Risgaard først og fremmest fokus på, hvordan man kan skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser til de unge.

»Derfor bliver opgaven ved treparten, at finde løsninger på det spørgsmål. Vi har ingen færdige løsninger, men mange forslag,« skriver Lizette Risgaard i en mail.