Da statsministeren kørte skatteforhandlingerne i voldgraven på Kragerup Gods

Lars Løkke Rasmussen udskyder skatte­forhandlinger til efter sommerferien på grund af stigende udgifter til håndtering af flygtningekrisen. Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, vil som modsvar overveje sit partis støtte til regeringen »fra sag til sag«.

»Det er da dejligt at have en viden om, at der ikke er nogen problemer frem til grundlovsdag.« Tirsdag udskød statsminister Lars Løkke Rasmussen forhandlingerne om en skattereform til efteråret - selv om Liberal Alliance ikke vil garantere regeringens overlevelse efter 5. juni, hvis topskatten ikke er sat ned. Foto: Simon Skipper
Læs mere
Fold sammen

I et vejr så opgivende, at det end ikke orkede at gøre regn til sne, selv om temperaturen ellers var til det, spankede kragen om med skaden i den halvmørke middagsstund på Kragerup Gods. Tyst var der i det vestsjællandske her tre uger fra kyndelmisse. Men kun fordi det ikke blæste.

I den lune, hvide hovedbygning bag voldgraven havde Danmarks regering i et døgn gjort Kragerup Gods til politisk hovedkvarter, hvor man rustede sig til et 2016, der vil byde på det ene brølende stormvejr efter det andet.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) trissede ud af en sidebygning og skridtede mod ministerbilen.

Han havde intet at sige, bedyrede han, selv om det var ham, der et døgn tidligere havde varslet, at flygtningekrisen udsætter forhandlinger om skattelettelser.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjær Hansen og kulturminister Bertel Haarder var heller ikke nået væk, før pressen indfandt sig forud for et pressemøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen. Dog ville Haarder gerne oplyse, at regeringen muntrede sig med fællessang aftenen forinden i selskab med en professionel sanger.

»Og det var rigtigt hyggeligt. Det må du gerne skrive,« klukkede Haarder.

Løkkes ambitioner

Fraset fællessangen er der ikke meget hygge for regeringen lige nu. Senest har det ultimative krav fra Liberal Alliance om skatteforhandlinger senest grundlovsdag 5. juni sat regeringen under fornyet pres.

På pressemødet konstaterede Lars Løkke Rasmussen med slet skjult sarkasme, at han glædede sig over at være fredet frem til grundlovsdag og forklarede, hvad han vil gøre i stedet.

Inden forhandlinger om skattelettelser vil regeringen således mødes med kommunerne i begyndelsen af februar og afklare, om bøvl og omkostninger kan mindskes, før den gigantiske kommunale integrationsopgave for alvor begynder.

Herefter skal gennemføres trepartsforhandlinger, hvor regering, arbejdsgivere og fagforbund skal finde de mange flygtninge job efter kommunernes treårige integrationsforløb.

»Jeg glæder mig over, at ambitionen deles af alle tre parter,« sagde statsministeren.

Trepartsforhandlingerne er en mulighed for bl.a. at indføre indslusningsløn som en trædesten ind på arbejdsmarkedet. Men Mette Frederiksen, leder af Socialdemokraterne og Claus Jensen, formand for Dansk Metal skyder håbet ned i en kommentar i Berlingske i dag:

»Forslaget om indslusningsløn er i virkeligheden fuldstændigt unødvendigt og lugter mest af et pludseligt liberalistisk indfald, der vil skævvride almindelige lønmodtageres forhold,« skriver de.

Løkke understregede på pressemødet, at regeringen vil foreslå skattelettelser senere i år.

»Min vurdering er, at vi får det bedst mulige grundlag for en ambitiøs skattereform, hvis den tager afsæt i en ny økonomisk 2025 plan, som vi fremlægger til sommer. Vi udskyder skatteforhandlingerne nogle måneder, fordi vi har høje ambitioner. Sandsynligheden for en ambitiøs reform er større, når vi forinden har fået styr på, hvordan vi på sigt håndterer asyludfordringen og kaster et længere lys på dansk økonomi.«

»Det at lave en 2025-plan er kompliceret«

Dermed var forhandlingerne udskudt, og det med en kraft, så man næsten kunne høre det plaske i den isfyldte voldgravs våger.

Mens Løkke talte, tweetede Anders Samuelsen, leder af Liberal Alliance, at Finansministeriet allerede har en økonomisk redegørelse klar.

»Den skal justeres til 2025 – det tager max 5 timer,« lød det, da tweetet indgik i et spørgsmål til Løkke:

»Det er desværre ikke korrekt. Der ligger selvfølgelig en oplagt besparelsesmulighed der, hvis vi kan insource Anders Samuelsen i Finansministeriet. Men så god er verden ikke. Det at lave en 2025-plan er kompliceret. Det svære spørgsmål er, hvordan effekten af flygtningestrømmen sætter sig i vores fremtidige økonomi. Derfor tager vi tingene i rækkefølge,« svarede statsministeren.

Fra Christiansborg satte Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, politiske kontrastød ind. Han mener, at han har givet køb i flere forhandlinger i forventning om, at regeringen ville levere skattelettelser i foråret som beskrevet i regeringsgrundlaget. Nu vil han ikke længere stå som garant for regeringens liv.

»Nu må vi tage sagerne fra sag til sag,« sagde han, og det kan tvinge regeringen til at finde alternative politiske flertal. Samuelsen vil dog ikke støtte et eventuelt mistillidsvotum til Løkke Rasmussen.

»Nu har Løkke valgt at løbe fra den aftale og dermed bortfalder vores automatiske garanti, og så må vi se på tingene på en anden måde.«

LA-formanden frygter ikke vælgernes dom, hvis han skulle blive årsagen til, at en borgerlig-liberal regering må gå af. Og han frabeder sig enhver sammenligning med Enhedslisten.

»Vi er ikke Enhedslisten – forstået på den måde, at dengang vidste alle godt, at de kunne aldrig nogensinde finde på at være en udløsende faktor for et regeringsskifte, fordi for dem var det vigtigere, at Helle Thorning-Schmidt var statsminister, end alt andet. Sådan er det ikke for os. For os er det politiske indhold det vigtigste,« siger Anders Samuelsen.

Ét er det politiske indhold. Noget andet er økonomernes vurdering. Spørger man økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet giver det god mening, at regne på grundlaget for skattelettelser.

»Der er ikke noget, der peger på, at man ved hjælp af skattelettelser kan lave en model, som kan finansiere sig selv. Det vil ikke være i tråd med den viden, vi har fra den økonomiske forskning. Så der skal findes penge til at prioriterer det. Så ud fra en økonomisk betragtning giver det god mening at se, om der er noget at gøre godt med, før man går i gang,« siger Bo Sandemann Rasmussen.