Da Pernille Weiss delte sit opslag på Facebook, gik flere konservative topfolk pludselig til tasterne: »Jeg er rystet«

Efter De Konservatives medlem af Europa-Parlamentet annoncerede, at hun går efter at blive genopstillet, forsøgte topfolk i partiet igen at få hende til at trække sit kandidatur.

Det blev fejret, da Pernille Weiss i 2019 blev valgt ind i Europa-Parlamentet med mere end 80.000 personlige stemmer. De seneste måneder har stemningen været en lidt anden. Celina Dahl Celina Dahl

De fleste uden kendskab til forhistorien ville næppe studse over det opslag, som De Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, delte på Facebook fredag eftermiddag i den forgangne uge.

I opslaget, der blev delt lidt inden klokken 16.30, erklærede Weiss, at De Konservatives vælgerforening på Fanø og en række lokalpolitikere i partiet havde valgt at indstille hende som deres bud på en spidskandidat til europaparlamentsvalget næste år – og Weiss var både »stolt« og »vanvittigt rørt« over støtten: