Coronakrisen er spået til at ville ændre mangt og meget, og fra efteråret vil covid-19 i hvert fald have sat sit præg på Justitsministeriets organisationsdiagram.
Regeringen vil således nu etablere en ny styrelse under Justitsministeriet med det særlige formål at sikre, at Danmark er bedre forberedt, næste gang smitsomme sygdomme igen får tag i borgernes luftveje eller organer.






