Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er ikke muligt for offentligheden at finde ud af om de milliarder af kroner, som staten hvert år bruger på private konsulenter, er givet godt ud. Finansministeriet afviser nemlig at give aktindsigt i konklusioner og anbefalinger i den seneste evaluering fra 2010, der svarer på om konsulenternes arbejde har de ønskede effekter.
Både professorer og ordfører fra Folketinget opfordrer nu regeringen til at lægge alle oplysninger frem.
»Personligt mener jeg, at man burde offentliggøre konklusionerne, så offentligheden kan få at vide, om pengene er givet godt ud,« siger professor ved institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet Bent Greve og uddyber:
»Som med et hvert andet offentligt udgiftsområde, bør man belyse statens forbrug af konsulenter grundigt og sikre, at man får nok for pengene, eller om man kan gøre det bedre eller billigere på anden måde. Det er i hvert fald ikke fornuftigt bare at blive ved med at bruge pengene, uden at have en løbende overordnet vurdering af om det er optimalt, det man gør,« siger Bent Greve.
Den udmelding kommer efter, at det onsdag kom frem, at staten stik i mod Rigsrevisionen anbefalinger fra 2010 i dag bruger flere penge på private IT- og managementkonsulenter end tilfældet var for tre år siden.
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen forklarer, at Rigsrevisionen i 2010 alene tog stilling til mængden af statens udgifter til konsulenter - og ikke om man fik nok for pengene.
»Det centrale i den her debat er, at der ikke findes noget belæg for, at konsulenters arbejde danner grundlag for en bedre politisk beslutning,« siger han.
Ifølge professor i økonomi ved Københavns Universitet, David Dreyer Lassen, er der i dag en tendens til, at ministerierne køber sig til ydelser, som de før selv varetog.
»Vi står i dag i en situation, hvor vi kun kan håbe på, at departementscheferne prioriterer rigtigt, når de køber konsulenter. Det må vi gå ud fra, at de gør, men vi ved det jo ikke,« siger han.
Det har ikke været muligt at få et interview med finansminister Bjarne Corydon (S), men i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau, skriver han, at »det altid er en konkret vurdering fra gang til gang, om der skal anvendes konsulenter. Den vurdering skal ministerierne foretage, og i den overvejelse skal de selvsagt overveje, hvordan de offentlige midler anvendes bedst«.
Men den udmelding møder nu kritik fra begge sider af folketingssalen.
»Jeg synes, det er helt urimeligt, at man ikke vil dele sådan en rapport med indhold og konklusioner med befolkningen, så offentligheden har mulighed for at tage stilling til, om de beslutninger, man træffer i Finansministeriet på de her området, er fornuftige eller ej,« siger gruppeformand for Enhedslisten, Per Clausen (Ø).
Han mener, at regeringen bør tage initiativ til at foretage en ny evaluering af området, så man kan få analyseret fordele og ulemper.
»Jeg føler mig i virkeligheden mest tryg ved, at Rigsrevisionen gennemfører sådan en undersøgelse, for så får man en uvildig og uafhængig undersøgelse, og det er bedre end et eller konsulentfirma, som ministeriet bestiller til at gøre arbejdet,« siger han.
I Venstre kræver man også, at finansministeren lægger alle oplysninger frem.
»Bjarne Corydon må bare se at få offentliggjort det her, så vi kan få set på det og få brugt pengene på en mere hensigtsmæssig måde,« siger fungerende politisk ordfører for Venstre, Inger Støjberg (V).