Claus Hjort langer kraftigt ud efter Søren Pape: Du har gemt dig i tre år – og din plan kan koste os dyrt

På sin vej ud af politik kritiserer Venstres mangeårige topfigur Claus Hjort Frederiksen den konservative leder, Søren Pape Poulsen, for at have kastet sig ud på en risikabel kurs, der kan koste blå blok magten. Samtidig sender han en markant besked til visse partifæller – og så fortæller han åbenhjertigt om situationen i sit eget liv, der er tynget af sorg, dårlig samvittighed og afmagt, fordi en »ond« sygdom stjæler hans hustru og livslange kærlighed.

Claus Hjort Frederiksen er sikker på, at Venstre nok skal få vendt skuden. Til gengæld er han langt fra sikker på, at de blå partier trods gode målinger kan vinde magten – og det skyldes i høj grad en plan fra den konservative Søren Pape Poulsen. Rune Øe

Han ved, hvordan der ser ud på toppen.

Og han kender til stanken af krise.