Claus Hjort i opsigtsvækkende angreb på Lars Løkke: Han bærer skylden for blå bloks krise – og nu er han på hævntogt
Den mangeårige Venstre-politiker Claus Hjort Frederiksen udpeger nu sin tidligere formand Lars Løkke Rasmussen som hovedansvarlig for blå bloks krise. Ifølge den erfarne indpisker og eksminister er Løkke en bitter mand på hævntogt, og derfor bliver han nødt til at reagere. I et stort interview med Berlingske beskylder Hjort desuden De Konservative for at putte med partiets politik, ligesom han går i rette med Inger Støjberg, som han ellers tidligere ivrigt har forsvaret.
