Det var de færreste Venstre-folk, der havde lyst til at dele deres tanker med den ventende presse, da partiet tirsdag formiddag holdt sit første gruppemøde på Christiansborg oven på – endnu – en weekend med fokus på Venstres interne skærmydsler.
En weekend, hvor tidligere næstformand Kristian Jensen blev frataget både sin post som arktisordfører samt sine udvalgsposter i Folketinget som følge af et interview i Jyllands-Posten, der ikke just var aftalt med partitoppen på forhånd.