Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København: De Konservative vil have miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fyret som konsekvens af sagen om landbrugspakken, hvor K føler, at ministeren ikke har givet retvisende oplysninger.
Men det forstår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke noget af.
- Det er ikke en baggrund at fyre folk på, siger finansministeren til Børsen om Eva Kjer Hansen-sagen.
Finansministeren er onsdag til et arrangement på uddannelsesinstitutionen Copenhagen Business School, og ifølge Børsen har Claus Hjort også udtalt, at han tror, at Eva Kjer Hansen fortsat er minister, når dagen er omme.
Eva Kjer Hansen er onsdag mødt op på arbejde i sit ministerium. Hun havde ikke mange kommentarer til journalisterne ved sin ankomst ud over et smil og et kort "jeg er på vej på arbejde".
Tirsdag aften indkaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) de borgerlige partier til krisemøde i Statsministeriet, men Løkke har ikke udtalt sig om sagen endnu.
Løkke skal dog ikke finde sig i behandlingen fra De Konservative, mener Anders Samuelsen, Liberal Alliances politiske leder.
- Jeg tror, det vil være udmærket at få renset luften, svarer Samuelsen på spørgsmålet om, hvorvidt krisen i blå blok bør udløse folketingsvalg.
- Der er rigtig stor politikerlede ude i befolkningen over for netop den her situation: At man stemmer for en lov, og så alligevel bestemmer sig for, at ministeren skal væk, siger han.
Lars Løkke Rasmussen truede tirsdag aften De Konservative med at opløse regeringen, hvis K-formand Søren Pape Poulsen stod fast på mistilliden til miljø- og fødevareministeren. Det fortæller kilder tæt på forløbet til DR Nyheder.
Ifølge Ekstra Bladets kilder oplyste statsministeren tirsdag lederne i blå blok om, at Eva Kjer Hansen kunne blive siddende som minister, så længe der ikke var et mistillidsvotum. Og kom der det, ville regeringen vælte.
/ritzau/