Tommelfingeren vender nedad, og advarselslamperne for demokratisk underskud blinker vildt. Danske chefredaktører er mildt sagt meget afvisende over for SRSF-regeringens forslag til en ny offentlighedslov. Det er konklusionen i en rundspørge, Berlingske Research har foretaget blandt 26 danske chefredaktører. 24 af dem mener, at den nye offentlighedslov vil føre til mere eller meget mere lukkethed, og ingen af dem, at det vil blive lettere for pressen at kontrollere og afsløre uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning. BTs chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, opsummerer den generelle holdning:
»Når vigtigt lovgivningsarbejde mørkelægges for borgere og presse, er der tale om et klart tilbageskridt for åbenheden i Danmark. Og det er et demokratisk problem, som politikerne har ansvaret for.«
Det er især paragraf nummer 24 om ministerbetjening – det af justitsminister Morten Bødskov (S) såkaldte »fortrolige rum« – chefredaktørerne reagerer imod. Alle som én mener, at det vil føre til stor eller meget stor begrænsning af pressens muligheder.
Som et eksempel på det nævner Ekstra Bladets Poul Madsen, at avisens afsløringer af, at regeringen i lang tid var klar over, at antallet af borgere, der ville miste dagpengeretten, var meget højere, end regeringen havde fastholdt i den offentlige debat, ikke ville være kommet frem under den nye lov.
På sit ugentlige tirsdags-pressemøde sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om den verserende kritik af offentlighedsloven, at »man jo heller ikke kan forestille sig et demokrati, uden at man har effektive beslutningsgange, og uden at man rent faktisk kan træffe beslutninger.«
Med det skal man altså forstå, at borgernes og pressens mulighed for at søge aktindsigt i magtudøvelsen og dens processer er en gevaldig klods om benet. Men ligesom sin justitsminister var Thorning-Schmidt dog ude af stand til give konkrete eksempler på problemet. Næsten som en replik til Thorning-Schmidts teorier om magtens effektivitet bemærker Midtjyske Mediers chefredaktør, Dorthe Carlsen, med et citat af den franske sociolog og politiske tænker Luc Boltanski, at »magten kun er legitim, så længe den svarer på spørgsmål fra befolkningen. I det øjeblik magten nægter at stå til ansvar i en dialog med offentligheden, har den mistet sin legitimitet.«
Thorning-Schmidt og Bødskov som repræsentanter for statsmagten mener altså, at man har genoprettet »den rigtige balance« på linedansen mellem effektivitet og legitimitet. Men den linedanser dratter i chefredaktørernes øjne ned med det samme, for som Anne Knudsen, chefredaktør på Weekendavisen, tørt bemærker »Ingen har påvist, at der er svagheder ved den nuværende lovgivning.«
Har lovgivningsarbejde lidt under offentlighedsloven?
Og Allan Lardell fra DR P4 sætter trumf på: »Det interessante spørgsmål her kunne jo være, hvilke eksempler der findes på lovgivningsarbejde, der har lidt under den nuværende offentlighedslov.«
Det spørgsmål havde justitsminister Morten Bødskov i 2009 et noget andet svar på end i dag. Dengang sagde han: »Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf savner for mig at se enhver begrundelse«. I dag siger han i et brev til de socialdemokratiske medlemmer, at »demokratiet handler jo ikke kun om maksimal åbenhed«. Selv har Bødskov afvist, at der skulle være en manglende sammenhæng mellem de to udsagn.
Hvad skal der være åbenhed om? Hvor skal lyset falde ind? Og hvornår skal det holdes ude af mørkelægningsgardiner? Det er et konstant spørgsmål i et demokrati. Ikke mindst i et land, hvor Folketinget siden 1989 har fordoblet det antal af love og bekendtgørelser, man vedtager om året, så det nu er godt over 1.000 hvert år.
Politikere fra SF til V og K vil trække grænsen et andet sted end i dag. Der er også dem, der som Berlingske-blogger Jaocb Mchangama, chef-jurist i CEPOS, bemærker en stadig mere skæv tendens, hvor borgere og virksomheder skal være mere og mere åbne om alt fra skattebetalinger til regninger på håndværkerne i carporten, mens det politiske system gerne vil have lukket døren, når lovene skal laves. Det var den tyske jernkansler Otto von Bismarck, der sagde, at der er to ting, man ikke vil se produktionen af: pølser og politikernes lovgivning. Det sidste bliver sværere nu. Så kan man afgøre med sig selv, om det er en lettelse eller et problem. De danske chefredaktører er ikke i tvivl. Det bliver et meget stort problem.
Flere end 50.000 danskere har skrevet under på en protest mod den nye offentlighedslov.