Chefredaktører tøver med opgør med spindoktorer

Skattesagen bekymrer cheferne på seks store danske aviser. Men de vil ikke lave regler mod journalisternes automatiske tildeling af anonymitet til spindoktorerne.

Fra venstre: Informations chefredaktør Christian Jensen, chefredaktør på Børsen, Anders Krab-Johansen, BTs chefredaktør Olav Skaaning, Berlingskes chefredaktør, Jens Grund, Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. Fold sammen
Læs mere

Når en journalist fra et af de store danske medier ringer til en politiker, en direktør, en fodboldspiller, en embedsmand, en elektriker eller en skuespiller, er reglerne altid de samme: Man ringer for at indhente en oplysning, og hvis kilden kun vil give den oplysning som baggrundsinformation og uden at ville stå frem med navn, kan journalisten vælge at give kildebeskyttelse.

Kun én faggruppe i hele det danske samfund kan tilsyneladende regne med, at reglerne ikke gælder for dem: Spindoktorerne på Christiansborg - dem som i de seneste dage i medierne er kaldet "mørkets fyrster". For dem er verden vendt på hovedet. Når de er i kontakt med en journalist, er det en uskreven regel på Christiansborg, at de per automatik taler til baggrund, og kun ved nærmere forhandling kan journalisten få lov til at citere spindoktoren.

Det er en kultur, som Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, har kaldt "syg", og som mediejurister slår alarm overfor:

- Spindoktorerne regner bare med kildebeskyttelse som udgangspunkt - og får det. Der er stor grund til selvransagelse blandt journalisterne, siger Oluf Jørgensen, mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Det er chefredaktørerne for de danske dagblade alle enige i. Men vi har spurgt dem, og flere tøver med at ville udstikke regler for deres journalisters omgang med politikernes særlige rådgivere.

Fortrolige samtaler med spindoktorer i orden

Chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard slår fast, at spindoktorer skal behandles som andre kilder, og at man fra gang til gang skal aftale om udtalelsen er til baggrund eller til citat. Men han vil ikke sætte det i system overfor sine ansatte:

- Man løser ikke problemet med magtmisbrug med et udbygget regelsæt overfor journalisterne, siger Bo Lidegaard og mener, at problemet skal løses ved at fastholde og opretholde de basale, grundlæggende journalistiske dyder:

- Vores journalister skal altid vurdere, hvem det er, der kommer med historien, og hvorfor kommer de med den. De må ikke tage ukritisk imod historier og dermed blive et instrument for nogen. De skal altid få sagen og historien belyst fra flere forskellige vinkler og sider, fortæller han.

Tillid til journalisterne

Berlingskes chefredaktør, Jens Grund, mener, at journalisterne fortsat skal kunne tale fortroligt med spindoktorerne.

- Det afgørende for os er, at man ikke bliver magtens villige tjener eller bliver udsat for magtmisbrug. Journalisten må aldrig blive til et instrument i politiske dagsordener, fortæller han.

Jens Grund har grundlæggende tillid til, at journalisterne på Berlingske er i stand til at analysere spindoktorernes motiver og dermed ikke bliver misbrugt af magten.

- Vores reportere har en meget stor journalistisk integritet - uanset om de er på Christiansborg eller andre steder, siger han.

Han mener, at man skal passe på med at dæmonisere spindoktorerne:

- Vi bruger dem til at få adgang til ministeren, og så har de også den rolle, at de forsøger at få ministeren til at se godt ud i offentligheden - ligesom pressefolk i virksomheder gør det. Hvis vi opdager, at de går over stregen, skal vi sige fra, og det gør vi også, siger han.

Behov for anonymt frirum

Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen mener ikke, at der er noget i vejen med at love kildebeskyttelse til alle – heller ikke til magtens repræsentanter:

- Kildebeskyttelse gælder alle. Også spindoktorer, siger han.

Til gengæld skal journalisten i det første møde med kilden være i stand til at vurdere, om kildebeskyttelsen er nødvendig:

- Men når først kildebeskyttelsen er givet, gælder den. I det øjeblik en af vores journalister giver en kilde beskyttelse, giver vedkommende den på hele Børsens vegne, siger han og fortæller, at de på Børsen aldrig ville have begået samme ”slemme” brud på kildebeskyttelsen, som Ekstra Bladet gjorde i søndags, da avisen fortalte, at tidligere spindoktor Peter Arnfeldt havde forsøgt at "sælge" dele af Helle Thorning-Schmidts skattesag til en af avisens journalister.

B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen fortæller, at man på avisen løbende debatterer forholdet til kilderne, men synes ikke sagen giver anledning til større overvejelser om kildebeskyttelse:

- Der bliver hver dag indgået handler i dansk journalistik, og især i den politiske journalistik på Christiansborg. Jeg ville ønske, der kunne tales mere til citat end til baggrund, siger han:

- Men det er ikke muligt fuldstændig at ophæve anonymiteten på Christiansborg, for det er også en måde at få informationer ud af lukket system på. Der er behov for et frirum, hvor man kan udveksle informationer, uden at det er til citat.

Hygiejnisk forhold er nødvendigt

På dagbladet Information har sagen ført til en intern drøftelse af, hvordan avisens journalister omgås kilder på Christiansborg, fortæller chefredaktør Christian Jensen. Han mener, at det er en uskik, at spindoktorerne – ministerens forlængede arm - altid taler udenfor referat, fordi det udelukker, at journalisterne kan efterprøve deres udsagn:

- Journalisterne har brug for et hygiejnisk forhold med de særlige rådgivere, siger Christian Jensen.

Han mener dog, at journalister altid skal kunne tale med alle folk til baggrund, og at der ikke er noget problem i, at spindoktorerne kommer med historier til journalisterne, så længe journalisterne kan efterprøve deres informationer.

Ekstra Bladet: Selvransagelse hos fjerde statsmagt kræves

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen er klar til at tage kampen op med miljøet mellem journalister og spindoktorer, som han selv kalder ”sygt”. Han mener, at sagen har "lært mangen en lektie", og han håber, at den danske presse vil være med til at ransage sig selv og tage opgøret med forhandlingsmiljøet på Christiansborg:

- På Ekstra Bladet vil vi være mere vagtsomme fremover og ikke bare partout udstede kildebeskyttelse igen, fortæller han, selvom han ikke kan afvise, at det nogensinde kan ske igen:

- Den fjerde statsmagt har ikke forvaltet sit ansvar godt nok overfor offentligheden og befolkningen.

Alle medier har grund til at se indad, mener han, for denne håndfodring af journalisterne sker hver eneste dag, også til TV-stationernes journalister.

- Der er alt for mange anonyme kilder i dansk presse, det er en uskik. Det skal være en undtagelse, snarere end reglen, at man bruger kildebeskyttelse, siger Poul Madsen.

Den eneste vej er at tale åbent i de journalistiske miljøer, mener han. 

Danmark er et lukket land for journalister

Et af de mest grundlæggende problemer i journalisternes arbejde er dog den danske offentlighedslov, som gør det svært for journalisterne at skaffe informationer og få aktindsigt – i modsætning til i for eksempel i Sverige, mener de fleste af chefredaktørerne, som gerne så langt mere åbenhed i den offentlige forvaltning.

Anders Krab-Johansen fra Børsen mener, at spindoktorerne har et meget stærkt monopol på viden på grund af den danske offentlighedslov.

Poul Madsen mener, at det er en af grundene til den syge kultur journalister og spindoktorer imellem:

- Spindoktorerne har adgang til informationer, som vi ikke har. Danmark er blevet til et land, der er blevet mere lukket, end hvad godt er. Denne lukkethed skaber den usunde spindoktorkultur.