Cheføkonom betvivler grundlaget for den omstridte sommercheck: »Der er ikke noget særskilt økonomisk argument«

I kølvandet på coronakrisen skulle der atter sættes gang i den danske økonomi, og et flertal i Folketinget besluttede at give alle borgere på overførselsindkomst 1.000 skattefri kroner. Men ifølge en cheføkonom i tænketanken Kraka er det mere et politisk valg end et økonomisk valg.

Et politisk flertal bag sommerpakken besluttede at give 1.000 skattefrie kroner til alle på overførselsindkomst. Men ifølge Jens Hauch fra tænketanken Kraka er der ikke noget fornuftigt økonomisk grundlag for at give pengene til den gruppe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Som en del af den såkaldte økonomiske sommerpakke, som et flertal i Folketinget stod bag, blev det besluttet, at alle personer på overførselsindkomst skulle have 1.000 skattefri kroner stukket i hånden.

Politikerne ville genstarte den danske økonomi ved at sende flere penge ud i samfundet, og et flertal bag aftalen mente, at pengene ville komme hurtigst ud og leve, hvis de endte hos lavindkomstgrupperne. Det understregede Finansministeriet også for nylig.

Men den logik betvivler cheføkonom og næstformand for den uafhængige økonomiske tænketank Kraka Jens Hauch.

»Pengene bliver specifikt tildelt til lavindkomstfamilier og andre folk på overførselsindkomst, fordi de skulle have en større tilbøjelighed til at forbruge dem. Vi har lavet et studie, som viser, at det er ikke rigtigt,« siger Jens Hauch.

Jens Hauch understreger, at der er forskel på de forskellige indkomstgruppers tilbøjelighed til at forbruge penge. Men for det første er forskellen ret lille, og for det andet viser Krakas studie, at det ofte er de midterste indkomstgrupper, der har den største forbrugstilbøjelighed, snarere end de nederste.

»Så vi mener simpelthen ikke, at den forudsætning, som Finansministeriet lægger ind, holder,« siger Jens Hauch.

Regeringen lagde blandt andet til grund for at udbetale sommerchecken til de mennesker, der havde færrest penge, at det var mest sandsynligt, at de ville gå ud og bruge dem på forbrug, men det holder ikke?

»Det holder ikke, nej. Som situationen er nu, så skal man føre ekspansiv finanspolitik, hvilket vil sige, at nogen skal have nogle penge. Regeringen må gerne vælge at give dem til lavindkomstgrupperne, men så er det bare politik, for der er ikke noget særskilt økonomisk argument for at gøre det.«

En af hovedkonklusionerne i rapporten er desuden, at hvis man ser direkte på de brancher, som har været helt eller delvist nedlukkede under coronakrisen, så er der ingen forskelle mellem de forskellige indkomstgruppers efterspørgsel.

Jens Hauch vurderer, at det potentielt kunne have en lidt større effekt, hvis man for eksempel havde delt penge ud ved hjælp af et forøget jobfradrag.

En anden del af den økonomiske sommerpakke gik ud på, at danskerne til oktober skulle have tre ugers indefrosne feriepenge udbetalt. Den beslutning har Jens Hauch til gengæld ikke andet end ros tilovers for.

»Det er rigtig, rigtig klogt. Man kan diskutere moralen i det, for det er folks egne penge, men mange har måske været lidt ærgerlige over, at de ikke kunne få fingre i deres egne penge. Så der kan man få en politisk gevinst, uden at man får nogen nævneværdig offentlig udgift, samtidig med at man får den økonomiske virkning, lige præcis når man skal bruge den,« siger han.