Central del i Mette Frederiksens første store valgudspil vækker undren

Socialdemokratiets formand mener, at Danmark står ved en decideret »skillevej«. Partiet vil derfor lovbinde fremtidens regeringer til at sikre velfærden et årlig milliardboost. Men Mette Frederiksens første valgudspil mødes med både forsker- og Christiansborg-kritik. For kan S-formandens lovknude ikke blot løsnes?

På SOSU-uddannelsescenteret i Herlev fremlagde Mette Frederiksen i maj 2019 et helt centralt punkt i Socialdemokratiets økonomiske politik: Der skulle spares tre milliarder kroner på konsulenter i det offentlige. Der var nemlig kommet for mange mennesker i det offentlige, der »analyserer, evaluerer, implementerer, forankrer og alle de der fine ord«. Ifølge Mette Frederiksen var konsulenterne ikke pengene værd. I stedet skulle pengene gå direkte til »kernevelfærd«. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen kunne næsten ikke have valgt en mere socialdemokratisk kommune.

Og hun kunne formentlig heller ikke have valgt et publikum, der i højere grad udgør det, man i Socialdemokratiet anser som velfærdsstatens kernetropper, da hun mandag formiddag på Social- og Sundhedsuddannelses Centret i Herlev præsenterede sit første store udspil i valgkampen: