Det er ikke en ny debat.

Tværtimod er det blevet fremhævet igen og igen, at tempoet i dansk politik går alt for hurtigt.

Nu viser nye tal imidlertid, at en særlig praksis eksploderede under coronapandemien. Og i de efterfølgende år er tendensen kun fortsat.

Der er tale om den lovgivning, der bliver hastebehandlet i Folketinget, og i en ny rapport fra den juridiske tænketank Justitia fremgår en opgørelse over fænomenet.

Den særlige praksis eksploderede i 2020, da coronapandemien skyllede ind over landet. Her gik man fra at hastebehandle et til fem lovforslag om året til at hastebehandle 19 lovforslag.

Sidenhen er mængden af hastebehandlede lovforslag ikke faldet.

Tværtimod hastebehandlede man hele 29 lovforslag i 2023.

Det er dog ikke den eneste grund til, at tempoet i dansk politik går for hurtigt.

Justitia fremhæver nemlig også en undersøgelse fra CEPOS, som tidligere har været omtalt i Berlingske, og som viser, at love i gennemsnit bliver behandlet på kortere tid end tidligere.

Den gennemsnitlige behandlingstid på et lovforslag er faldet fra 81,7 dage i 2005 til 52,8 dage under SVM-regeringen.

Nye regler på vej

Det skaber bekymring hos Justitia, der i rapporten bemærker, at det er vigtigt, at Folketingets medlemmer har den fornødne tid og mulighed for at sætte sig ind i lovforslagene, før de skal gennemføres.

Og Birgitte Arent Eiriksson, direktør for Justitia, påpeger, at det er vigtigt med »præcise og fagligt velfunderede love«.

»Når det går galt, kan det have store konsekvenser for borgere og virksomheder, ligesom det langsomt kan erodere tilliden til folkestyret og troen på, at samfundets problemer kan løses på Christiansborg,« siger hun i en pressemeddelelse:

»Samfundet har ændret sig meget de seneste årtier, og det er efter min vurdering tid til, at vi justerer lovgivningsprocessen og tilpasser den nutidens og fremtidens behov.«

Det arbejde er Folketingets Præsidium da også allerede i gang med, fortalte Søren Gade (V), der er formand for Folketinget, for nylig i et interview med Berlingske.

Indtil videre er der vedtaget en aftale om et sæt nye regler, der er som følger.

  • Som reglerne er i dag, skal der som udgangspunkt gå mindst 30 dage, fra et lovforslag fremsættes, til det kan vedtages. Når det nye folketingsår skydes i gang til oktober, rykkes grænsen, så et lovforslag fremover skal behandles i mindst 40 dage.

  • Samtidig indføres en ny syvdagesregel. I dag skal der gå som minimum to dage, fra et lovforslag fremsættes, indtil det førstebehandles i Folketingssalen. Med de nye regler skal der gå mindst syv dage, så politikerne får bedre tid til forberedelse.

»Der har været et stort ønske om, at der er mere forudsigelighed, så man kan planlægge sin arbejdsdag bedre. Det her er et skridt på vejen,« sagde Søren Gade i den forbindelse.