Så er det nu.
Frem til klokken 20 i aften kan danskerne sætte deres kryds ved kommunal- og regionsrådsvalget.
I nat vil det stå klart, hvem der løber med stemmerne, senest i december skal borgmestre, formænd og udvalgsposter være fordelt - og i 2018 starter de nye byråd op i landets 98 kommuner.
Vi har samlet ti af de historier, der har sat sit præg på kommunalvalget i år:
Brylluppet, der væltede Anna Mee Allerslev
Det er sjældent, at prominente spidskandidater må trække sig i den sidste tid op til et kommunalvalg.
Men efter en række afsløringer i BT om gratis leje af rådhussalen og et forsøg på at blande sig i en konkret byggesag, valgte den nu tidligere beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev at trække sig som borgmesterkandidat for de Radikale i København.
Anna Mee Allerslev har været en af partiets mest markante kommunale profiler, og deres repræsentant i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening.
Nu har hun helt forladt kommunalpolitik, mens også andre københavnske politikere har måttet forklare sig. Venstres spidskandidat, Cecilia Lonning-Skovgaard, har nu betalt penge for tidligere leje af en sal på rådhuset til sit bryllup.
Overborgmester Frank Jensen (S) har fortalt, at det var nogle ansatte under ham, der lækkede sagen om Anna Mee Allerslev - de har fået en reprimande.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Politikeren, der droppede et byrådsmøde til fordel for et sexorgie
»Per Zeidler, Syddjurs’ største politiker« står der på den nu tidligere formand for familieudvalget i Syddjurs Kommunes bil.
Netop bilen hjalp to lokaljournalister fra stiften.dk til at holde øje med Per Zeidler, da han en onsdag i oktober pjækkede fra et byrådsmøde og i stedet afholdt et organiseret sexorgie i et forsamlingshus ved Vejle.
På internettet havde journalisterne fundet frem til annoncer, hvor man for 2.400 kroner kunne købe sig til forskellige seksuelle ydelser til de planlagte sexevents, og da de to uger senere igen så Per Zeidler transportere kvinder til og fra forsamlingshuset, blev han konfronteret og afsløret på stiften.dk.
Siden har politikeren, der blev valgt for Liberal Alliance i 2013, men siden dannede sin egen lokalliste, helt valgt at trække sig. Politiet undersøger nu, om der var tale om rufferi.
Sundhedsordføreren, der har job i tobaksindustrien
Kan man være sundhedsordfører og samtidig arbejde for tobaksindustrien? Nej, mener de i Kræftens Bekæmpelse, som var med til at rejse debatten om to Venstre-politikeres job.
Caroline Stage Olsen arbejder til dagligt som kommunikationsrådgiver for British American Tobacco, men hun er også sundhedsordfører for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og kandidat til kommunalvalget.
Hun har erklæret sig selv inhabil, når der blev diskuteret sundhedspolitik i Københavns Kommune - alligevel mødte hun kritik for de to rollers sammenfald. Også direktør for tobaksproducenternes brancheorganisation, Louise Feilberg, stiller op for Venstre i Gentofte Kommune.
Som næstformand for et udvalg har hun tilmed været med til formulere en ny sundhedspolitik i kommunen, og det er ifølge eksperter på grænsen af det tilladte, vurderer to eksperter overfor Altinget.dk
DFeren, Socialdemokratiet ikke vil gøre til borgmester
Får DF deres første rigtige borgmesterpost? Det er et af de spørgsmål, der har præget kommunalvalgkampen 2017 allermest.
Bedømt på tidligere valg er det bedste bud på en DF-borgmester René Christensen i Guldborgsund, som til dagligt er partiets finansordfører på Christiansborg. Men skal René Christensen have posten, kræver det formentlig opbakning fra flere af de andre store partier lokalt på Falster. Og efter, at både landsdækkende og lokale medier havde spurgt og spurgt, om Socialdemokratiet ville bakke DFeren op, kom der 8. november en kontant melding fra partiets lokale spidskandidat.
»Socialdemokratiet gør ikke René Christensen til borgmester!« sagde Socialdemokratiets Bo Abilgaard til folketidende.dk
Om det også kommer til at holde ved konstitueringen i Guldborgsund, vil tiden vise, og det vil også give et praj om, hvor stærk S-DF-alliancen egentlig er.
Brevet, som en partiformand sendte ud til 1,3 millioner danskere
Hvis du gik over var i tvivl om, hvor du skulle sætte dit kryds til kommunal- og regionsrådsvalget, så fik du muligvis en høflig opfordring fra Socialdemokratiets partiformand Mette Frederiksen.
I slutningen af oktober sendte Socialdemokratiet nemlig et brev ud til 600.000 husstande med argumentet om, at du ved at stemme på dem, ville være med til at vælge velfærd frem for skattelettelser. Retorikken i brevet irriterede Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.
»Det er simpelthen forkert, når Socialdemokratiet foregøgler vælgerne, at den diskussion, vi har på Christiansborg om lettelser af indkomstskatten har noget som helst med kommunalvalget at gøre,« sagde han til BT.
Da Ritzau efterfølgende spurgte Socialdemokratiets 34 borgmestre fandt de da også frem til syv, der selv havde været valgt at sænke skatten i deres kommune.
(Artiklen fortsætter under billedet)
V-kandidaterne, som vægter velfærd frem for lavere skat
Hvis du fik 50 mio. kr. til din rådighed, og du skulle vælge mellem at sænke kommuneskatten eller øge de kommunale investeringer, hvad vil du så vælge?
Sådan lød spørgsmålet i en rundspørge, som 567 spidskandidater til kommunalvalget har svaret på. Og 38 ud af 64 Venstre-kandidater svarede, at de helst vil bruge penge på kommunale investeringer, hvilket mødte kritik fra folkene bag rundspørgen: Den liberale tænketank Cepos.
»Jeg mangler næsten ord,« sagde cheføkonom Mads Lundby Hansen.
En anden undersøgelse fra Berlingske har vist, at der heller ikke i de kommuner, hvor der i 2013 kom en borgerlig borgmester frem for en rød, er sket det store med kommuneskatten.
»Det viser, at det er meget forskelligt, hvilke prioriteter lokalpolitikere har, også selv om de er fra samme parti,« lød det fra Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm.
Lukrative poster og genansatte direktører, der vækker debat
Kommunalpolitikernes indtjening på bestyrelsesposter er siden 2007 steget med 20 procent, og samtidig har posterne samlet sig på ganske få hænder i kommunerne.
Det viser en undersøgelse af de såkaldte kommunale ben, som tænketanken Cepos har lavet. I en spørgetime i Folketinget fik det statsminister Lars Løkke Rasmussen til at stille spørgsmålet, om ikke hvervene burde fordeles mere bredt.
Samtidig har flere kandidater undervejs i valgkampen udtrykt forargelse over, at direktører i deres kommune har modtaget et gyldent håndtryk for at fratræde, selvom de sådan set er fortsat i deres job.
En DR Dokumentar kunne i tre afsnit fortælle om en række eksempler på fænomenet, mens TV 2 gjorde op, at gyldne håndtryk og bonusser til direktører siden 2014 samlet er løbet op i hele 220 millioner kroner.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det nye parti, der måtte rense ud blandt kandidaterne
Tidligere har det typisk været Dansk Folkeparti, der har måttet trække en streg i sandet og ekskludere lokale byrødder og kandidater, hvis de er gået for langt i deres kritik af udlændinge. Men ved dette kommunalvalg har et andet parti taget teten på den front.
Tre kandidater fra Nye Borgerlige har undervejs i valgkampen enten måttet forlade partiet eller trække sig. Først var det Johnny Boalth Lambertsen, en af partiets kandidater i Esbjerg, som trak sig efter at have opfordret til etnisk udrensning på sociale medier.
Dernæst blev Nye Borgerliges spidskandidat i Frederikssund, Morten Johan Lintrup, ekskluderet, fordi han bifaldt sterilisation af muslimske rohingya-flygtninge i Bangladesh.
Og senest blev en af kandidat i Gentofte Kommune Lars Kiil ekskluderet, fordi han i en kampagnemail ifølge partiledelsen havde lagt op til både antisemitisme, holocaust-benægtelse og racisme.
Folkeskolerne, som der bliver færre og færre af
Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, er der kommet 325 færre folkeskoler rundt om i landet. Det svarer til, at hver femte folkeskole er forsvundet, og særligt i en række jyske kommuner, samt på Lolland og Bornholm er skolerne blevet lagt sammen i større byer.
Samtidig er antallet af fri- og privatskoler vokset, og det vækker bekymring blandt både eksperter og forældre.
»Mange forældre er frustrerede. Deres barn har fået længere til skole, og som forældre får de dermed ikke et nært forhold til skolen eller barnets lærere. Grundtanken med folkeskolen er netop, at den foregår i samarbejde med forældrene, og nu er den tanke blevet udfordret,« fortalte Landsformand for Skole og Forældre, Mette With Hagen, til Berlingske.
Folkeskolen har også ved dette kommunalvalg været et af de vigtigste lokale emner, viste en undersøgelse af 700.000 besvarelser på TV 2s valgtest.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Historierne, Alternativet helst havde været foruden
Først kritiserede partiets politiske ordfører en kandidat i København for at have været lidt for aktiv i en kampagne mod Anna Mee Allerslev.
Dernæst kunne Altinget fortælle om en kritisk mail fra en tidligere kandidat i København, som beskyldte partiledelsen for kammerateri, topstyring og for at bakke op om et soloridt fra spidskandidat Niko Grünfeld i hovedstaden.
Efterfølgende blev Alternativet grebet i at have delt en falsk grafik vidt og bredt på sociale medier, inden Jyllands-Posten i sidste uge kunne fortælle, at en tidligere ansat var blevet fyret, genansat og fyret igen efter mistanke om blufærdighedskrænkelse.
Og så kom historien om, at partiets tidligere pressechef havde bedt mandlige medlemmer om at sende ham billeder af deres kønsdele til en collage. Mandag anbefalede gruppeformand René Gade sine kolleger ikke at møde op til partiets valgfest på en bar, som er kendt for både at have en sexgynge og et darkroom.