Brugte din kommune for mange penge sidste år?

Samlet kom kommunerne ud af 2016 med et underforbrug på næsten tre mia. kr. Men det tal dækker over kommuner med et merforbrug på over fem procent og kommuner med underforbrug helt op i nærheden af fire procent. Se alle kommunernes resultater her.

Samlet kom kommunerne ud af 2016 med et underforbrug på næsten tre mia. kr. Men det tal dækker over kommuner med et merforbrug på over fem procent og kommuner med underforbrug helt op i nærheden af fire procent. Se alle kommunernes resultater her. Fold sammen
Læs mere

Historien om det store mindre-forbrug på servicerammen på 2,9 mia. kr. i de danske kommuner i 2016 er langt mere nuanceret end debatten i særligt Folketinget har givet udtryk for.

En gennemgang af de endelige regnskabstal fordelt på kommuner viser, at mens 25 kommuner har brugt over 2 pct. mindre end budgetteret, så er der modsvarende 25 kommuner, der i 2016 overskred den budgetterede serviceramme.

Mens de 25 kommuner med store mindre-forbrug tilsammen har sparet 2,5 mia. kr., og dermed teoretisk set kan øge forbruget uden at overskride deres serviceramme i 2017, så har de 25 kommuner med overforbrug behov for at skære op til 413 mio. på servicerammen i 2017, medmindre de vil risikere bøder for at overskride servicerammen. Både for kommuner med over- og underforbrug gælder, at servicerammen som led i kommuneaftalen fra sidste sommer er udvidet en smule.

Pas på med at se på et år

Flere kommunale økonomifolk, som DK-Økonomi har været i kontakt med, påpeger at man skal være varsom med at alene at se på servicerammen og især at se isoleret på et enkelt år.

Det er ellers præcist, hvad regeringens økonomiske ministre har gjort.

Finansminister Kristian Jensen (V) brugte ved en forespørgselsdebat i sidste uge netop det store mindre-forbrug i 2016 som argument.

»Samtidig viser kommunernes foreløbige regnskaber for 2016 en budgetmæssig underskridelse på servicerammen i omegnen af 3 mia. kr. Det indikerer altså, at der inden for de nuværende rammer eksisterer et betydeligt råderum i kommunernes udgifter til service,« sagde han i et forsvar for en stram kommuneaftale til sommer.

Kollegaen, økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) foreslog, at kommunerne skulle sænke skatterne på baggrund af mindre-forbruget i 2016.

»Jeg tager resultatet for serviceudgifterne som udtryk for, at kommunerne forstår at udnytte mulighederne for løbende at løse opgaverne mere effektivt. Når kommunerne effektiviserer, er det med til at gøre en offentlig sektor, der er rigeligt stor, lidt mindre. Jeg ser gerne, at kommunernes forbedrede økonomi kommer borgerne til gavn i form af skattelettelser,« lød opfordringen fra ministeren.

Overførte midler og frygt for bøder

Holstebros vicekommunaldirektør Claus Brandt siger, at det er alt for snævert blot at se på servicerammen og især, hvis man kun ser på den i et enkelt år.

»Samtidig har vi en budgetlov som gør, at kommunerne bliver straffet meget hårdt, hvis vi overskrider budgettet. Derfor er vi tvunget til at holde os på den ene side af stregen,« siger han.

Holstebro Kommune havde i 2016 et mindre-forbrug på 3,51 pct. eller cirka 81 mio. kr. og Claus Brandt vedgår, at mindre-forbruget har været større end tilsigtet.

»I 2015 oplevede vi stigende udgifter på især vores ældreområde og på folkeskolen, hvorfor vi i 2016 har haft fokus på at skabe balance i økonomien på disse områder. Der er i 2016 gennemført to større strukturændringer på dagtilbud- og folkeskoleområdet som har gjort at områderne har været tilbageholdende i 2016,« oplyser han.

Samtidig har mange kommuner den regel, at et mindre- eller overforbrug i et år overføres til det følgende år, for derigennem at tilskynde de enkelte områder til at være sparsommelige og ikke at brænde budgettet af i slutningen af året. Men det betyder samtidig, at forbruget i eksempelvis Holstebro Kommune bliver et større forbrug i 2017, hvis de enkelte områder begynder at bruge af de overførte midler.

Det er blandt andet en af årsagerne til, at Slagelse Kommune i 2016 havde et overforbrug på servicerammen i forhold til budgettet på 1,27 pct. eller godt 41 mio. kr.

»Der er tale om merudgifter på flere serviceområder i kombination med at der er områder som også har brugt af overførte mindre-forbrug fra 2015,« oplyser økonomidirektør Ole Kristensen.

Flygtninge og værdighedsmilliard årsag til mindre-forbrug

Kommunernes mindre-forbrug i forhold til servicerammen har generelt været faldende siden budgetloven med sanktioner for overforbrug blev indført i 2012, og 2016 er det første år med vækst i mindre-forbruget. Det skyldes ifølge formanden for KL, Martin Damm, især to forhold, som skabte stor tilbageholdenhed ude i kommunerne.

»Flygtningestrømmen truede i 2016 med at fjerne 2,4 mia. kr. fra kommunernes økonomi.«

»Den såkaldte værdighedsmilliard blev meldt ud efter kommunerne havde lagt budgetterne og en efterfølgende anstændig ansøgningsproces betød, at kommunerne havde svært ved at nå at bruge midlerne i 2016.«

Viser, at kommunerne kan drives billigere

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos og medlem af Det Økonomiske Råd, påpeger, at det særlige udgiftspres i 2016 og frygten for at få bøder for overforbrug netop viser, at kommunerne kan effektivisere.

»Det er glædeligt at kommunerne har kunnet drive deres virksomhed 2,9 mia. kr. billigere end forventet. Politikerne skal vurdere om den offentlige sektor skal beholde pengene eller om mindre-forbruget skal komme skatteyderne til gode. Min anbefaling er, at VLAK-regeringen anvender de 2,9 mia. kr. som ekstra kapital til lavere skat,« siger han. Ifølge Mads Lundby Hansen var et betydeligt lavere forbrug i kommunernes med til at finansiere den nedsættelsen af selskabsskatten, som Helle Thornings regering gennemførte.