Mens danske EU-skeptikere siger blankt nej til at erstatte det danske retsforbehold med en såkaldt tilvalgsordning ved folkeafstemningen, så omfavner den ellers stærkt EU-skeptiske konservative regering i Storbritannien sin tilvalgsordning.

Storbritanniens konservative indenrigsminister, Theresa May, slår i dag fast i Berlingske, at den britiske regering ikke blot sætter stor pris på sit tilvalg af Europol og en stribe andre EU-retsakter.

Tilvalgsordningen »beskytter« og »gavner« Storbritanniens »nationale interesse«, fastslår Theresa May på vegne af den britiske regering.

I årtier har de britiske konservative ellers haft et anstrengt forhold til Bruxelles, og premierminister David Cameron har lovet briterne en folkeafstemning om det britiske medlemskab af EU senest i 2017. Men på det retlige område tegner der sig et langt mere nuanceret billede.

Selv om Storbritannien og Irland – i modsætning til Danmark – står uden for Schengen-samarbejdet og har opretholdt grænsekontrol, har de to lande med tilvalgsordninger valgt en pragmatisk tilgang og tilsluttet sig ikke blot det internationale politisamarbejde, Europol, men også en række andre civil- og strafferetlige regler. Herunder tilvalg på retlige områder som cyberkriminalitet, den europæiske efterforskningskendelse og direktivet om menneskehandel, som ja-fløjen i Danmark også vil have omfattet i en tilvalgsordning.

»Storbritanniens tilvalgsordning beskytter vores nationale interesse og giver os ret til at deltage i de elementer af retlige og indre anliggender i samarbejdet, der gavner os – og afvise de dele, der ikke gør,« siger Theresa May. Ministeren har på forespørgsel om et interview sendt skriftlige citater til Berlingske via Storbritanniens ambassade i København.

»I en tid hvor kriminelle i stigende grad opererer på tværs af grænserne, hjælper samarbejde med lande i EU os i mødet med den alvorlige migration, politiarbejde og de sikkerhedsmæssige udfordringer, vi står over for,« fortsætter Theresa May.

Da Cameron og hans ministre fortrød

I modsætning til EU-skeptiske nej-sigere, der forud for folkeafstemningen i Danmark hæfter sig ved, at Danmark vil få mere EU ved et ja, så har den EU-kritiske regering en anden tilgang til det spørgsmål. Den EU-skeptiske britiske regering, der også ønsker mindre EU og mere nationalstat, ser netop sin tilvalgsordning som et værktøj, hvormed den kan opnå maksimal frihed ved at kunne vælge og fravælge EU-retsakter.

»Vores ret til at vælge sætter os i stand til at beskytte vores interesser,« siger Theresa May til Berlingske.

Under forhandlinger om Lissabontraktaten for år tilbage fik daværende premierminister Tony Blair indføjet en protokol, der sikrede Storbritannien ret til at melde sig ud af alle EU-beslutninger om politi- og strafferet fra tiden inden Lissabontraktaten, der trådte i kraft i 2009.

I 2013 benyttede David Cameron og hans regering sig af denne mulighed for at melde sig ud af hele 133 EU-aftaler på det retlige område. Men Cameron og hans ministre fortrød. For udmeldelsen af de mange retsakter på én gang viste sig al for vidtgående i forhold til at komme grænseoverskridende kriminalitet til livs. Da Theresa May under en debat i parlamentet i 2014 forklarede regeringens beslutning om på ny at vælge en række retsakter til, påpegede hun, at »i de fleste tilfælde vil bilaterale aftaler ikke fungere effektivt«.

Indenrigsministeren henviste til den såkaldte »Operation Rico«, en gigantisk international svindelsag, som politifolk i flere lande havde brugt over to år på at afdække. Efterforskningen afslørede over tusind ofre, de fleste britiske pensionister, der var blevet franarret deres pension – i alt over 150 millioner kroner – med løfter om høje renter på aktier, der i virkeligheden var værdiløse og ikke eksisterende. Flere ofre mistede alt, ligesom flere begik selvmord.

Efterforskningen resulterede i over 100 anholdelser i Storbritannien, Spanien og Serbien, og efterforskerne sammenlignende banden af svindlere med den livsstil, der blev portrætteret i filmen »The Wolf of Wall Street« med Leonardo DiCaprio i hovedrollen. En af svindlerne havde lejet en lejlighed til 400.000 kroner om måneden. En Ferrari og en Aston Martin var blandt de biler, der blev beslaglagt af politiet, og svindlerne havde også spenderet store beløb på designerure, stoffer og prostituerede.

I erkendelse af et behov for at have flere værktøjer til at slå ned på den grænseoverskridende kriminalitet valgte Camerons regering i december sidste år at tilslutte sig 35 EU-retsakter, fordi den fandt, at de var i Storbritanniens »nationale interesse«. Herunder Europol, den fælles arrestordre og den såkaldte Prüm-afgørelse, der giver europæiske politimyndigheder mulighed for at udveksle data om alt fra kriminelles DNA til fingeraftryk. Storbritannien udnytter også tilvalgsordningen til at få indflydelse på nye EU-forslag. Eller som Theresa May formulerer det:

»Når vi tror, at et forslag ikke er i vores nationale interesse, kan vi fortsætte med at forme debatten og lave lobbyarbejde for at sikre de nødvendige forbedringer. Og hvis vi får disse forbedringer, og det gavner vores nationale interesse, kan vi stadig forsøge at vælge til efter aftale.«