Brian M.: Lene E. er den bedste lige nu

På vej til gruppemøde siger Brian Mikkelsen, at Lene Espersen "lige her og nu" er den bedste leder af K.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uroen om den konservative leder, Lene Espersen, fortsætter. Den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen siger på vej ind til et gruppemøde onsdag, at Lene Espersen er den bedste leder af partiet "lige her og nu".

- I den nuværende situation synes jeg ikke, at der er andre muligheder lige nu. Det synes jeg ikke, siger han.

Flere lokalformænd har i onsdagens aviser krævet, at Lene Espersen træder tilbage inden et valg.

Justitsminister Lars Barfoed (K) nævnes som mulig afløser.

Barfoeds kommentar på vej ind til gruppemødet er: - Jeg støtter partiformanden.

En meningsmåling i dag giver kun 4,4 procent af stemmerne til De Konservative.

Det er for dårligt, indrømmer Brian Mikkelsen.

- Vi kommunikerer ikke godt nok. Det må man sige med de meningsmålinger, der er, siger han.

Han udelukker, at partiet kan komme ned under spærregrænsen på to procent.

/ritzau/