To timer efter, at valgstederne var åbnet, havde knap hver syvende vælger allerede afgivet deres stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Det viser en stikprøve, som Ritzau har foretaget tirsdag formiddag blandt syv kommuner med i alt 281.187 stemmeberettigede.

Her havde 13,5 procent indtil videre afgivet deres stemme.

En tilsvarende stikprøve på samme tidspunkt ved valget for fire år siden viste en foreløbig stemmeprocent på 14,9 procent.

I 2017 var det imidlertid kun 11,8 procent, der havde stemt på dette tidspunkt.

De afgivne stemmer omfatter både stemmer afgivet på valgdagen og brevstemmer.

Antallet af brevstemmer ser ud til at ende i den høje ende denne gang, selv om det ikke alle steder når samme højder som ved det seneste valg i 2021.

Her fik coronasmitten mange til at stemme på forhånd og på den måde undgå køerne ved valgstederne.

En rundspørge foretaget af Ritzau til landets fem største kommuner viser, at antallet af brevstemmer i disse er faldet med 10 procent sammenlignet med 2021.

Det skal dog ses i sammenhæng med, at antallet af brevstemmer ved seneste valg var mere end dobbelt så højt, som det var ved valget i 2017.

En høj brevstemmeprocent er dog ikke ensbetydende med, at den endelige stemmeprocent også ligger i den høje ende.

Det siger valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet med baggrund i tallene fra tidligere valg.

- Ved sidste valg så vi flere kommuner, hvor brevstemmeprocenten steg meget, samtidig med at valgdeltagelsen faldt.

- Dem, der brevstemmer, er typisk dem, der alligevel ville have stemt. Og når de ikke går hen og stemmer på valgdagen, ender deres ægtefælle eller partner måske med at blive hjemme, fordi de ikke har nogen at følges med, siger Kasper Møller Hansen.

/ritzau/