Bredt flertal vil åbne for at sige nej til russisk gas

Rusland modarbejder danske interesser. Det bør indgå, når regeringen siger ja eller nej til ny gasledning.

Foto: Sophia Juliane Lydolph. Arkivfoto. »Vi er desværre i en situation, hvor Rusland går den helt forkerte vej og på mange måder arbejder stik imod vores interesser i både Ukraine, Syrien og hele deres nærområde,« siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (R).
Læs mere
Fold sammen

Både Radikale og Socialdemokratiet støtter regeringens ønske om at ændre loven, så man også kan tage sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn, når den russiske ansøgning om en gasrørledning i Østersøen skal behandles.

»Vi er desværre i en situation, hvor Rusland går den helt forkerte vej og på mange måder arbejder stik imod vores interesser i både Ukraine, Syrien og hele deres nærområde,« siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (R).

»I modsætning til, da Nord Stream 1 blev lagt, så er Rusland ikke så tæt en partner, som vi kunne ønske os.«

Martin Lidegaard peger desuden på det paradoksale i, at man på den ene side har sanktioner mod Rusland på grund af landets annektering af den ukrainske halvø Krim.

Og så at der altså på den anden side lægges op til et øget samarbejde om gasforbindelsen Nord Stream 2.

Socialdemokratiet deler vurderingen af, at der er geopolitiske hensyn på spil.

»Nemlig i hvilket omfang Europa skal være afhængigt af russisk gas. Og i hvilket omfang skal Rusland potentielt kunne bruge gassen til at presse Europa politisk,« forklarer udenrigsordfører Nick Hækkerup.

Han understreger, at der ikke er taget stilling til, om Danmark så også rent faktisk skal sige nej. Men det bør i hvert fald være muligt at tage den slags overvejelser med, når den russiske ansøgning skal behandles.

Når Danmark overhovedet er involveret i sagen om Nord Stream 2 skyldes det, at den er planlagt til at løbe syd om Bornholm. Linjeføringen syd om den danske klippeø er afgørende.

Hvis gassen føres nord om Bornholm, løber forbindelsen nemlig på kontinentalsoklen. Og så forhindrer den internationale havretskonvention Danmark i at sige nej.

»Problemet er, at Gazprom (det russiske gasselskab, red.) kan vælge en anden linjeføring. Og så er vi sådan set lige vidt. Så for os er det et spørgsmål om at sende et klart sikkerhedspolitisk signal,« siger Martin Lidegaard.

Både S og R mener ligesom regeringen, at det bedste ville være, at EU traf beslutningen på alle medlemslandes vegne.

»Vi har set et Rusland, der har optrådt i stigende grad aggressivt,« siger Nick Hækkerup.

»Hvis vi stiller os op mod den russiske bjørn, så kan vi godt få det at mærke,« mener han.