Synlige ID-numre på politiuniformer er med til at sikre borgernes retssikkerhed, og derfor hører ordningen hjemme i et demokratisk samfund som det danske. Det mener Dignity - Dansk Institut Mod Tortur, som dermed støtter justitsminister Karen Hækkerup (S), der snart er klar med en løsning på, hvordan man kan gøre det nemmere at identificere betjente i klagesager.

»ID-numre er en retssikkerhedsmæssig garanti imod, at borgere, som bliver udsat for overgreb fra politiets side, efterfølgende kan drage dem til ansvar. I dag strander en del klager over politiet på grund af manglende identifikation. Og vi mener rent faktisk, ID numre er betryggende for begge parter - både for borgeren og for politiet,« siger Therese Rytter, chefjurist i Dignity.

Modsat Politiforbundet er Therese Rytter ikke bange for, at betjentene vil lide sikkerhedsmæssig overlast.

»Det er klart, at hvis man har det samme ID-nummer i 20 år, så kan der være risiko for chikane, men hvis man fra politiets side indfører en ordning, hvor man udskifter numrene eksempelvis fra operation til operation, så mener jeg ikke, der er nogle sikkerhedsmæssige bekymringer,« siger chefjuristen.

I 2011 blev Danmark eksamineret af FNs menneskerettighedsråd, og en af de mange anbefalinger, vi fik, var at »introducere ordentlig identifikation for retshåndhævelsespersonale«.

Den daværende VK-regering valgte at acceptere anbefalingen, hvilket den tilkendegav i september 2011. Men ved samme lejlighed præciserede man, at man mente, man allerede opfyldte anbefalingen, idet dansk politi allerede er forpligtet til at oplyse navn og tjenestested, hvis en borger beder om det.

Men nu er justitsministeren altså snart klar med en løsning, der går et skridt videre.

»Det er vigtigt, at den endelige beslutning kommer til at favne de forskellige hensyn, der er. Blandt andet skal vi altid som borgere kunne identificere en betjent, men samtidig skal der også være en sikkerhed for, at de betjente, som vi har i vores politistyrke, ikke føler, at de skal betale med deres sikkerhed for et nummersystem,« siger Karen Hækkerup til Berlingske Nyhedsbureau.

Hun forklarer, at man lige nu er ved at drøfte, hvor stor modellen skal være, hvor ofte betjentene skal bære numrene samt muligheden for at skifte dem ud, så den enkelte betjent ikke har et fast nummer.

»De overvejelser er ikke færdige, og derfor er jeg heller ikke klar med nogen endelig udmelding,« siger Karen Hækkerup og tilføjer:

»Men man må selvfølgelig stole på, at når man har at gøre med politiet, så har man fat i nogle mennesker, som også vil være parate til at stå til ansvar for det, de har gjort, og derfor vil lade sig identificere.«

I Politiforbundet er man træt af kritikken af, at betjente dækker over hinanden. Derfor dropper forbundet nu modvilligt modstanden mod synlige numre.

»Man tror åbenbart, at vi har noget at skjule, så jeg strækker våben og siger, at hvis det er det, man ønsker politisk, så gør det dog. Vi har ikke noget at skjule,« siger formand Claus Oxfeldt.

Men han frygter, at et nummersystem vil medføre chikane mod de enkelte betjente.

»Tør du garantere over for mig, at der ikke vil ske et justitsmord på betjent nummer 19, når vi er ude, fordi nogen bagefter siger ’jamen han havde nummer 19, det er jeg helt sikker på’? Det tør jeg i hvert fald ikke,« siger politiformanden.

Liberal Alliance og Venstre er åbne for, at betjente skal bære synlige ID-numre ved større politiindsatser, mens både SF og Enhedslisten mener, det er på tide, ordningen bliver indført.