Bred opbakning: Ældreplejen skal have karakterer

Det skal være mere gennemskueligt at vælge leverandør af ældrepleje, mener Dansk Industri, som foreslår at kvalitetsvurdere de enkelte leverandører. Forslaget møder opbakning fra et politisk flertal og Ældre Sagen.

Foto: Asger Ladefoged

Smiley-ordning, hotelstjerner og restaurantanmeldelser. Karakterer og vurderinger giver ofte danskerne svar på to simple spørgsmål: Hvad er godt? Og hvad er dårligt? Nu skal borgerne så også have mulighed for at gennemskue, hvem der leverer god og dårlig service og kvalitet i ældre­plejen. Det mener Dansk Industri (DI), hvis forslag møder bred opbakning i Folketinget og blandt ældre.

DI ønsker, at det bliver nemmere at sammenligne de enkelte leverandører i ældreplejen – både private og kommunale – så man som borger kan vælge leverandør på et mere oplyst grundlag.

»Det er vigtigt, at vi har et frit valg i ældreplejen. For at det frie valg kan fungere ordentligt, er det vigtigt, at borgerne på et oplyst og fair grundlag kan sammenligne de private leverandører med kommunen,« siger Mette Rose Skaksen, branchedirektør i DI.

Derfor foreslår DI, at en central aktør på ældreområdet – eksempelvis Ældreministeriet – udarbejder en række nationale indikatorer for kvaliteten i ældreplejen, som skal gælde alle leverandører. På den måde skal det være muligt at sammenligne leverandører.

»Alle, der skal træffe et valg om, hvem man vil have som leverandør, vil gerne have et indtryk af, hvad det er for en kvalitet, leverandøren leverer,« uddyber Mette Rose Skaksen.

De nationale indikatorer skal eksempelvis sige noget om, hvordan kvaliteten er inden for den praktiske hjælp, genoptræning, madservice, pleje og omsorg. Derudover skal Tilfredshedsportalen, der måler brugertilfredsheden med ældreplejen, videreudvikles, så det fremgår, hvad brugerne synes om de enkelte leverandører.

Ældre Sagen er positiv

»Mange ældre er svækkede og har svært ved at klare sig selv. Det kan ofte virke uoverskueligt at skulle vælge mellem flere leverandører, hvor man samtidig skal sætte sig ind i, om den ene leverandør er bedre end den anden,« siger Olav Felbo, chefkonsulent i Ældre Sagen:

»Derfor er der brug for forholdsvis let og gennemskuelig information om, hvad leverandørerne leverer, og hvad andre brugere og borgere synes om dem.«

Ifølge Olav Felbo kan indikatorerne og tilfredsheden blandt leverandørerne være med til at tilføre området konkurrence, så leverandører i højere grad bestræber sig på at levere den bedste service.

I dag kan ældre selv bestemme, om kommunen eller en privat leverandør skal stå for hjemmeplejen. Det er lidt anderledes med valget af plejehjem, hvor ældre skal ansøge om en plads, såfremt de ønsker at bo et specifikt hjem.

I satspuljen for 2017 er der allerede afsat to millioner kroner til at udvikle overordnede nationale kvalitetsindikatorer, så det bliver muligt at sammenligne ældreplejen på tværs af kommunerne.

Ældreminister Thyra Frank (LA) vil gerne se på, hvordan indikatorer kan gavne frit valgs-ordningen.

»Ældre skal opleve, at deres ønsker og valg tages alvorligt. I regeringen vil vi derfor styrke borgernes frie valg, og vi vil gerne se på, hvordan nationale kvalitetsindikatorer kan spille en rolle i den sammenhæng,« siger hun.

Ministeren understreger dog, at indikatorerne ikke skal gøre det mere besværligt at være medarbejder i ældreplejen:

»Vi skal ikke skabe mere bureaukrati. Vi skal ikke stille flere dokumentationskrav og skabe et minuttyranni, der stjæler tid fra ældre, og som medarbejdere kan opleve som en øget kontrol af deres arbejde,« siger Thyra Frank.

Landets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, er begge positive over for DIs forslag om at udvikle kvalitetsindikatorer og Tilfredshedsportalen.

»Det vil være at få svesken på disken og tingene frem i lyset. Hele grundideen med at få nogle klare kvalitetsindikatorer er rigtig god,« siger ældreordfører for Socialdemokratiet, tidligere sundhedsminister Astrid Krag.

Hun håber, at det kan give et mere retvisende billede af, hvad der i virkeligheden er kvalitet i ældreplejen. Astrid Krag understreger dog, at det skal erstatte noget af bureaukratiet i ældreplejen.

»Ellers er det fuldstændig håbløst,« siger hun.

DF: Vi kan lære af hinanden

Også Dansk Folkepartis ældreordfører, Jeppe Jakobsen, mener, at forslagene kan skabe mere gennemsigtighed på området:

»Ved at få gennemlyst kvaliteten i ældreplejen kan vi bedre lære af hinanden. Det kan man få frem i lyset med sådan nogle indikatorer.«

»Hvis vi går og tror, at tingene bare fungerer derude, så er det en falsk tryghed. Det er fint, hvis vi får tingene frem, fordi så kan vi også begynde at tage affære på dem,« siger Jeppe Jakobsen.

Kommunernes Landforening (KL) er dog mere skeptisk ved DIs forslag.

»Vi er ikke imod kvalitetsudvikling, men vi er imod snævre målepunkter, som er administrativt ressourcekrævende,« skriver formand for KLs Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, i en e-mail.