Boris Nemtsovs sidste ord: »Putin har bragt nazismen ind i politik«

I weekenden blev en af Putins mest markante politiske rivaler, Boris Nemtsov, skuddræbt tæt på Kreml. Få dag før lykkedes det britiske Financial Times at få et interview med den russiske oppositionspolitiker. Et interview, der skulle blive blandt hans sidste.

En plakat med skuddræbte Boris Nemtsov under mindemarchen søndag. Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI KARPUKHIN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af Ruslands mest markante politiske stemmer måtte i sidste uge lade livet i Moskva. Boris Nemtsov var blandt præsident Putins argreste interne kritikere, og drabet har chokeret ud over de russiske grænser.

Drabet på den tidligere vicepremierminister under Ruslands første demokratisk valgte præsident, Boris Jeltsin, har affødt betydelige spekulationer. For hvem slog politikeren ihjel? Radikale islamister, yderliggående nationalister, egne oppositionsfæller eller Putin selv, der i så fald ville lukke munden på sin hårde kritiker?

De to har i hvert fald ikke været på julekort. Britiske Financial Times lykkedes i sidste uge at få et interview, der skulle blive blandt de sidste, med den nu dræbte politiker, og heri gav Nemtsov udtryk for en dyb aversion mod Vladimir Putin.

»Putin er meget farlig. Han er endnu mere farlig, end sovjetfolkene var. I Sovjetunionen var der i det mindste et system, og beslutningerne blev taget i politbureauet. Beslutninger om krig, beslutninger om at dræbe blev ikke taget af Bresjnev alene eller af Andropov (sovjetiske generalsekretærer, red.) heller, men det er sådan, det fungerer nu,« lød hans markante kritik bl.a..

»Han følger principperne fra Goebbels (Nazitysklands propagandaminister, red.): Propagandaen må være primitiv, sandheden har ingen relevans, budskabet skal være simpelt og bør gentages mange gange. Og skal være ekstremt følsomt.

Putin har bragt nazismen ind i politik.«

Interviewet beviser, at der også internt hos stormagten findes modstand mod præsidentens ekspansive udenrigspolitik. Oppositionen har stadig en stemme, omend dens styrke er mindsket kraftigt i de senere år.

Og med Boris Nemtsovs død mindskedes stemmen yderligere.

Læs interviewet her.