Borgmestre vil sætte fart på udlicitering

Jagten på effektiviseringer får nu en lang række danske borgmestre til at sætte fart på udliciteringen af velfærdsopgaver. Politiko har været i kontakt med 41 borgmestre, og et klart flertal vil sende flere opgaver i udbud i denne valgperiode.

Især Venstre-kommuner er parate til at udlicitere den borgernære velværd, men også S-ledede kommuner følger trop. Børnehuset »Ahornhuset« i Hørsholm blev privatiseret i 2011. Fold sammen
Læs mere

Det offentlige kan hente milliarder, hvis politikerne lægger de stærke følelser til side og sender flere velfærdsopgaver i udbud. Der er nemlig gode argumenter for at skabe mere konkurrence mellem det offentlige og private om både tekniske opgaver og borgernær velfærd som eksempelvis børnepasning, ældreomsorg og sundhedsydelser.

Det har været et af budskaberne fra regeringens produktivitetskommission, der i mandags fremlagde sin slutrapport om øget effektivitet og vejen til større velstand.

Kommissionen har de seneste måneder for alvor formået at give debatten om udlicitering nyt liv, og nu melder stribevis af borgmestre sig klar til at sende flere kommunale opgaver i udbud. Berlingske Research har været i dialog med 41 borgmestre fordelt over hele landet, og heraf fortæller 24, at de vil konkurrenceudsætte flere opgaver i denne valgperiode. Blot en enkelt borgmester vil konkurrenceudsætte færre opgaver.

Borgmestrene vil i udpræget grad udlicitere tekniske områder som f.eks. vej- og parkvedligeholdelse og rengøring, men en del vil også bevæge sig ind på områder, der har det med at vække stærke følelser. Mens 18 borgmestre afviser øget konkurrenceudsættelse af børnepasning, ældreomsorg og sundhedsopgaver, vil lige så mange »i moderat grad« sende flere af de såkaldt bløde serviceydelser i udbud.

Flere op gaver på private hænder

Selv om regeringens reaktion på anbefalingerne om udlicitering har været lunken, er det med andre ord sandsynligt, at betydelig flere offentlige opgaver ender på private hænder de kommende år. I dag er det ellers kun omkring en fjerdedel af de 385 mia. kr., som statskassen og kommunerne bruger på offentlige serviceydelser, der bliver sendt i udbud. Sagt med Produktivitetskommissionens ord »bruger det offentlige omkring 290 mia. kr. uden at afprøve, om der findes bedre og billigere løsninger.«

I Næstved Kommune vil borgmester Carsten Rasmussen (S) både sende flere tekniske opgaver og velfærdsopgaver i udbud. Han er dog enig med skeptikerne i, at der kan være betydelige faldgruber ved uhæmmet udlicitering, men han tror, at de kan undgås, hvis kravene til kvaliteten bliver nøje beskrevet.

»Vi planlægger at konkurrenceudsætte flere tekniske opgaver på park- og vej­området. Men jeg forventer også, at vi konkurrenceudsætter mere på ældreområdet. Vi har planer om at konkurrenceudsætte driften af et ældrecenter samt pleje i eget hjem,« siger Carsten Rasmussen.

Ligesom de fleste af sine borgmester-kolleger vil han dog gå frem i roligt tempo og indhente erfaringer fra andre kommuner, før nye områder bliver udsat for konkurrence. Han skiller sig dog ud fra mængden af socialdemokratiske borgmestre ved også at planlægge mere konkurrenceudsættelse af borgernære velfærdsområder. Modsat Carsten Rasmussen afviser ti S-borgmestre, som Politiko har talt, at sende flere af de bløde og borgernære velfærdsområder i udbud, mens yderligere et par S-borgmestre er i tvivl.

Borgerlige vil konkurrenceudsætte mere

Mens mange socialdemokrater skelner skarpt mellem udlicitering af de bløde velfærdsydelser og de tekniske områder som vej- og parkvedligeholdelse, vil de fleste borgerlige borgmestre også sætte fart på udliciteringen af eksempelvis ældreomsorg eller børnepasning. I alt venter 20 borgmestre fra Venstre og De Konservative, som Politiko har været i kontakt med, at øge konkurrencen om de borgernære velfærdsområder, mens kun otte V- og K-borgmestre vil fastholde status qou på området.

Alligevel har der hidtil ikke vist sig et entydigt billede af, om det er røde og blå kommuner, der udliciterer mest. Tidligere har undersøgelser vist, at blå kommuner i gennemsnit har konkurrenceudsat mest, men meget tyder på, at det i de senere år i højere grad er blevet praktiske hensyn end ideologi, der afgør graden af konkurrenceudsættelse. En analyse fra Ugebrevet A4 lavet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal viste ligefrem sidste år, at socialdemokratisk ledede kommuner satte betydelig mere fart på udliciteringerne end de Venstre-ledede i den forrige valgperiode.

Alligevel er udlicitering et sprængfarligt emne, der kan vække store følelser i det socialdemokratiske bagland. Det viste sig senest, da det kom frem, at Finansministeriet havde bedt konsulentvirksomheden ­McKinsey & Co. at lave en rapport om grundlaget for yderligere udlicitering af især bløde velfærdsopgaver.

Det skabte ramaskrig hos mange socialdemokrater, der frygter, at det kan ende med forringelser af centrale kommunale velfærdsydelser. Finansminister Bjarne Corydon (S) endte herefter med at udskyde undersøgelsen og lade andre konsulent­virksomheder byde på opgaven igen.

Regeringen har samtidig lagt afstand til en central anbefaling fra Produktivitets­kommissionen om at opsætte krav for graden af konkurrenceudsættelse kommuner og regioner. Den beslutning ligger bedst hos kommunerne og regionerne selv, har regeringen understreget flere gange.

Øget effektivitet

Ballerup Kommune er blandt de mange S-ledede kommuner, der i forrige valgperiode inviterede flere private aktører inden for. Men borgmester Jesper Würtzen (S) har ikke planer om at sende hverken børne­pasning eller ældreomsorg i udbud. Det skyldes bl.a., at han langt fra føler sikker på, at man kan måle kvaliteten af de borgernære ydelser. Derudover arbejder forskellige sektorer i kommunen meget på tværs, og det kan ifølge Jesper Würtzen tale for, at kommunen selv beholder de centrale velfærdsopgaver.

»Vores ældreplejecentrer arbejder f.eks. i stigende omfang sammen med kommunens genoptræningsenheder. På børneområdet kan der være et tæt samarbejde mellem børnehaver, det familiesociale område, sundhedsområdet og skolen. Vi vil gerne nedbryde silotænkningen, men når man udliciterer, afgrænser man meget præcist, hvad man vil have udført. Det kan gøre det sværere at samarbejde på tværs,« siger han.

Ballerup har pt. sendt omkring 25 procent af kommunens opgaver i udbud, og kommunen ligger dermed på niveau med landsgennemsnittet.­

I Hørsholm forventer kommunens konservative borgmester, Morten Slotved, flere udbud over en bred kam. Konkurrence om opgaverne er en oplagt vej til øget effektivitet, lyder argumentet.

»Jeg vil gerne konkurrenceudsætte mere inden for eksempelvis ældrepleje. Vi skal ikke udlicitere samtlige plejehjem til private, men det er fornuftigt at have private aktører at sammenligne med. Vi har allerede konkurrenceudsat en del daginstitutioner, og vi har ikke nogen hellige køer, for det handler om at få mest mulig for pengene,« siger Morten­ Slotved.

Produktivitetskommissionen har ikke fremlagt et præcist skøn for, hvor meget det offentlige kan spare ved at skabe konkurrence­ om flere velfærdsopgaver.