Borgmester vil straffe radikaliserende forældre på pengepungen

Københavnske forældre skal i højere grad mærke økonomiske konsekvenser, hvis de ikke samarbejder med kommunen om radikaliserede børn og unge. Det mener Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R).

Står det til Københavns integrations- og beskæftigelseborgmester, Anna Mee Allerslev (R), skal socialrådgiverne skrue op for brugen af forældrepålæg over for forældre, der fastholder deres børn i et radikaliseret verdensbillede Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når forældre modarbejder kommunen og fastholder børn i et radikaliseret verdensbillede, skal de mærke konsekvensen.

Det mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), der vil gøre op med berøringsangsten over for et omstridt middel i socialrådgivernes værktøjskasse. Det såkaldte forældrepålæg, som betyder, at forældre kan skæres i børnebidrag, hvis de ikke samarbejder.

»Langt de fleste mennesker reagerer på økonomi, og pålægget får først konsekvenser, når man ikke samarbejder. Det er min opfattelse, at forældrepålægget kan sparke døren ind til de her familier,« siger hun.

I Aarhus har man tvangsfjernet en 15-årig dreng, fordi man mistænkte, at faderen var i færd med at radikalisere drengen og sende ham til Syrien som hellig kriger. I dag kan Berlingske fortælle historien om en københavnsk familie, hvor kommunen frygtede, at faderen havde radikaliseret sine to sønner på henholdsvis 14 og 17 år.

Som social- og integrationsminister i den daværende SR-regering satte Karen Hækkerup (S) i foråret 2013 forældrepålæg på dagsordenen i forhold til indvandrerfamilier, der eksempelvis ikke sendte deres børn i skole. Hun ville nedsætte en »Task Force«, som skulle få flere kommuner til at bruge forældrepålæg.

Ny problemstilling

Dengang mødte forslaget kritik fra netop Anna Mee Allerslev, der kaldte forslaget for »højreorienteret populisme«. Den økonomiske pisk ville være for brutal, skrev Allerslev i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Også i det Radikale Venstre på Christiansborg var der skepsis over for Hækkerups forslag. Så hvad har ændret sig for den radikale borgmester?

»Jeg er stadig imod pligten: At vi politikere pålægger nogen et redskab og tager deres faglige vurdering fra dem. Men jeg har en mistanke om, at redskabet ikke bliver brugt i forhold til den her nye problemstilling. Fordi det bliver anset som illegitimt. Jeg ønsker en faglig kulturændring, så vi bruger det mere dér, hvor det er nødvendigt. Som politikere er vi nødt til at gå forrest og starte en debat,« siger Anna Mee Allerslev. Den borgerlige fløj på Københavns Rådhus bakker meldingen op:

»Det er helt fair, at vi som samfund stiller krav til forældre om samarbejde. Jeg mener, vi skal endnu tættere på, så de her familier ikke får lov til at sejle i egen sø i hele og halve år,« siger Mette-Katrine Buch (K).

Men spørger man Socialrådgiverforeningen, er den radikale borgmester på afveje:

»Borgmesteren bør lade det være op til fagfolk at afgøre, hvilke metoder der er gode at bruge. Sandheden er, at vi ikke har særligt gode erfaringer med forældrepålæg. Og hvis man gerne vil ramme forældre, der af religiøse årsager støtter deres børn i en forkert udvikling, så vil midlet være uden effekt. For dem er det ligegyldigt, at vi trækker dem i ydelser,« siger formand Majbrit Berlau.

Sanktioner giver dårligt samarbejdsklima

Det er ikke opgjort, hvor ofte landets 98 kommuner bruger midlet. Men socialrådgivere er tilbageholdende, fordi det giver et dårligt samarbejdsklima med forældrene. Derudover kan et mindre økonomisk råderum skabe en samlet set dårligere situation, siger Tina Wahl, kontorchef i KLs Center for Social og Sundhed.

»Vi vil nødig have, at socialrådgivere pålægges at bruge forældrepålæg systematisk. Vi oplever omvendt, at alene truslen kan ændre noget i nogle situationer. Derfor er det fint, at muligheden er til stede,« siger Tina Wahl.

Både Aarhus og Københavns Kommune har erfaringer med forældre, der radikaliserede deres børn, og som ikke ønskede samarbejde. I København fratog man med forældrepålægget retten til børnebidrag, og familien endte med at rejse ud af landet. I Aarhus førte sagen til en tvangsfjernelse af en 15-årig dreng.

Thomas Medom har som rådmand for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse det politiske ansvar i denne type sager i Aarhus. Han har ikke tænkt sig at give sine sagsbehandlere råd om indgreb.

»Der er jævnligt politikere, som siger, at man skal bruge det mere. Men jeg mener, at sagsbehandlere skal træffe beslutningen. Man skal være klog i sin tilgang til radikalisering. Hvis vi presser på, kan det ende med, at vi skaber større modvilje mod det danske samfund.«