Borgmester efterlyser særlig løn til flygtninge

Hvis flygtninge skal finde vej til arbejdsmarkedet og dermed blive integreret, er det nødvendigt at tilbyde dem arbejde på en helt anden måde end i dag, lyder det fra dem, der skal integrere flygtningene.

Muna Abdi Nur Sheik kom alene til Danmark som 17-årig i 2009. I dag har hun arbejde som pædagogmedhjælper, mens hun tager 9. og 10. klasse på aftenskole. »Jeg er overbevist om, at det har været nemmere for mig at blive en del af samfundet, fordi jeg har haft et arbejde,« siger hun. Fold sammen
Læs mere

Flygtninge skal ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, og er de ikke mere værd end en timeløn på 70 kroner, ja, så må de arbejde til 70 kroner i timen.

Sådan lyder meldingen fra Rudersdal Kommunes borgmester, Jens Ive (V), til såvel rød som blå blok her et par uger inde i valgkampen. En melding, der er blevet ekstra aktuel med torsdagens nye udlændingeudspil fra Socialdemokraterne om, at alle flygtninge fremover som udgangspunkt skal opfattes som jobparate.

Jens Ive kommer med opfordringen, fordi det er svært for Rudersdal at finde det, han kalder »rigtigt arbejde« til de foreløbig 126 flygtninge med opholdstilladelse, som kommunen skal modtage i år. Han skønner, at ti procent af flygtningene efter et år har arbejde.

Udfordring af den danske aftalemodel

På landsplan skal kommunerne i år tage imod 12.000 flygtninge. De skal i kommunale integrationsforløb på typisk tre år og altså i arbejde hurtigst muligt. Men det kniber med at finde arbejde til dem. I særdeleshed i kommuner med lav ledighed, og hvor der i forvejen er mange ikke-vestlige indvandrere.

Tidligere i år viste en analyse fra arbejdsgiverforeningen DA, at kun hver fjerde flygtning, der kom hertil ved årtusindeskiftet, i dag arbejder.

Jens Ive erkender, at hans forslag er kontroversielt. En timeløn på 70 kroner er betydeligt lavere end den gennemsnitlige mindsteløn på cirka 110 kroner i timen. Men ifølge Jens Ive giver det mening at lade virksomhederne slippe med at betale flygtningene 70 kroner i timen og så lade det offentlige betale de resterende 40 kroner, så de nye danskere alligevel når op omkring mindstelønnen.

»Er det ikke bedre, at de offentlige giver flygtninge 40 kroner i timen til et rigtig arbejde, i stedet for at de bare kommer i en eller anden form for beskæftigelse, eller at de er på fuld kontanthjælp?« siger han:

»Får vi ikke løst spørgsmålet om job og arbejde, får vi aldrig løst integrationsopgaven.«

Jens Ive er med på, at et offentlig tilskud til flygtningenes løn vil være en udfordring af den danske aftalemodel.

»Vi har brug for, at landspolitikerne lytter til os, når det gælder flygtningenes jobmuligheder. Lad os mødes, kommunerne, regeringen og arbejdsmarkedet, og få taget en fordomsfri diskussion om, hvad vi kan gøre,« siger han.

Integrationsminister Manu Sareen (R) er positiv over for Venstre-borgmesterens udmelding. Han kalder det »alfa og omega«, at flygtningene kommer ud på arbejdsmarkedet.

»Det er dér, integrationen sker. Når du først kommer derud, får du også danske kollegaer og et dansk netværk,« siger han:

»Hvis man kan lave en løsning med arbejdsmarkedets parter, så kan jeg love dig for, at så skal der ikke være nogen som helst hindring fra min side af. Ledighed er roden til alt ondt. Det er værd at prøve at gå ned ad den vej,« siger han.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) vender til gengæld tomlen nedad. Han henviser til den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er parterne selv, der aftaler lønforhold.

»Det skal vi politikere ikke blande os i,« siger han.

En af de flygtninge i Rudersdal, der har fået fast arbejde, er Muna Abdi Nur Sheik. I december 2009 kom hun som 17-årig alene til Danmark fra Somalia, fik opholdstilladelse i 2011 og blev derefter placeret i Rudersdal. Og så gik hun i gang med at søge arbejde.

»Jeg vidste præcis, hvad jeg skulle, og hvad jeg ville. Jeg havde brug for at komme ud og få et job,« siger Muna Abdi Nur Sheik.

Med hjælp fra kommunen kom hun i virksomhedspraktik som pædagogmedhjælper i en daginstitution i Virum i 2012. Hun og jobbet var så godt et match, at hun har arbejdet der lige siden – først et år med løntilskud og siden i vikariater.

»Jeg er overbevist om, det har været nemmere for mig at blive en del af samfundet, fordi jeg har haft et arbejde,« siger hun.

»Og selv om jeg ikke havde en uddannelse, kunne jeg stadig få et job. Det er vigtigt.«

Forsker: Gavner hele familier

Egedal Kommunes Venstre-borgmester, Willy Eliasen, kan »sagtens forstå« Jens Ive. Men han tvivler på, at det kan lade sig gøre. Der er mere end langt mellem de potentielle stillinger i Egedal, hvor ledigheden er 2,8 procent, og hvor 75 procent af virksomhederne er en til fem mand store.

Egedal forventer at skulle huse 175 nye flygtninge i 2015. Af de godt 70, der foreløbig har fundet vej til den nordsjællandske kommune i år, har »kun ganske få fået arbejde«, som borgmesteren udtrykker det.

Helsingør Kommunes borgmester, Benedikte Kiær (K), er enig i budskabet fra Rudersdal. Et statsligt løntilskud af en slags ville efter hendes mening bidrage til, at langt flere flygtninge fandt vej til arbejdsmarkedet. Helsingør skal i år huse og integrere 134. Ifølge Benedikte Kiær skal der mere end de såkaldte nyttejob til.

»Regeringen taler om, at vi også skal skaffe nyttejob til flygtningene, men det skal vi jo nærmest til alle dem, der er på kontanthjælp, og til de unge. Men nyttejob er midlertidige,« siger hun.

Hovedorganisationen LO ønsker ikke at kommentere udmeldingen. I Tårnby Kommune ønsker borgmester Henrik Zimino (S), heller ikke at kommentere forslaget. Han er dog enig i, at det er svært at finde arbejde til flygtningene.

Tårnby-borgmesteren ser gerne, at kommunerne, arbejdsmarkedets partere og regeringen »efter valget sætter sig sammen og finder en løsning« på problemerne.

Meldingen fra Nordsjælland kommer, efter at Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, forleden efterlyste, at flygtninge finder det første fodfæste på det danske arbejdsmarked med en lavere løn i form af en indslusningsløn.

Ifølge forsker i flygtninge og deres tilknytning til arbejdsmarkedet Anna Piil Damm fra Aarhus Universitet, gavner det ikke bare flygtningene selv at være i et egentligt arbejde. Det gavner også deres familier. Bl.a. fordi forældrene bliver rollemodeller for deres børn.

»Arbejdet er springbrættet til integration,« siger hun. Anna Piil Damm sammenligner forslaget fra Jens Ive med løntilskudsjob eller virksomhedspraktik.

»Det giver god mening at se på, hvordan vi får flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet på den ene eller anden måde,« siger hun.