Borgerligt opgør om retspolitikken

Efter endnu en uge med skarp retsretorik fra Christiansborg, begynder flere borgerlige at efterlyse andet end bare strengere straffe, når en bil brænder, eller en kniv sidder løs. Den tidligere så hårde konservative justitsminister Hans Engell efterlyser nye svar. Det samme gør dele af Venstre.

Arkivfoto: Christian Als Fold sammen
Læs mere

Et borgerligt opgør om den stramme retspolitik er på vej. Svaret »højere straf« på mange verserende samfundsproblemer med optøjer, ildspåsættelser og knivoverfald får nu flere til at rynke brynene og efterlyse andre svar. Mest markant er den tidligere så benhårde Hans Engell, konservativ justitsminister i firserne.

»Hver eneste gang, en sag opstår, så øger regeringen strafferammen. Det er for smart i forhold til borgerlig retspolitik. Det bør også handle om forebyggelse og om massiv præventiv indsats for at forhindre, at der bliver begået ny kriminalitet. Jeg efterlyser en balance, så vi ikke ender med, at halvdelen af befolkningen kommer i fængsel,« siger Hans Engell med adresse til den nuværende konservative justitsminister, Lene Espersen.

Også den borgerlige debattør og meningsdanner Morten Albæk er blevet godt og grundigt træt af Fogh-regeringens retspolitik.

»Det er for populistisk og for letkøbt, at regeringen bygger sin retspolitik så ensidigt på højere straffe, bare fordi det er populært i befolkningen,« siger Morten Albæk og tilføjer:

»Dét at være borgerlig betyder ikke, at man skal ignorere fakta og faglig ekspertise. Når det er sådan, at hårdere straffe ikke på nogen som helst måde får kriminaliteten til at falde, så bør man lade være med at være så konservativ, at man bliver ved med at skrue på ventilen for højere straffe.«

Siden 2001 er antallet af voldsanmeldelser steget fra 10.080 til 11.628 i 2006. Også fængselsinspektøren fra Horsens Statsfængsel, Jørgen Bang, der samtidig er konservativt medlem af byrådet i Horsens, siger:

»Jeg kan godt se, at der er behov for, at den enkelte borger kan se, at man bliver straffet for at begå kriminalitet. På den anden side nytter det heller ikke, at man tror, at man kan straffe sig ud af det, for det kan man ikke. Man er nødt til at sætte ind med behandlingsprogrammer. Det gør vi også, men der kan gøres endnu mere.«

Justitsminister Lene Espersen (K) siger, at opfattelsen af, at regeringen kun går ind for strengere straffe, »er helt og aldeles forkert«.

»Jeg oplever utrolig ofte, at det er som om, kameraerne bliver slukket og mikrofonerne smidt væk, når jeg begynder at tale om forebyggelse,« siger hun og fortæller, at Danmark nu takket være præventiv indsats har historisk rekord i, at færrest mulige ender i kriminalitet efter afsluttet fængselsophold.

Hun tegner dog langtfra alene den hårde retspolitik. Siden 2001 har den taget en drejning, så der tales om hårdere straffe lige fra Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti. Men nu siger flere Venstre-folk også stop.

»Det er irrelevant at gå videre med at hæve straffen,« siger Karsten Nonbo, Venstres medlem af retsudvalget. Partifællen Eyvind Vesselbo tilføjer, at tiden er inde til at ændre fokus fra strengere straf til præventiv indsats.

Lene Espersen siger, at hun ikke har planer om at ændre på voldsparagrafferne.

»Rigtig meget handler om forebyggelse. Grunden til meget vold er jo indtagelse af alkohol, eller at folk har svært ved at håndtere deres vrede. Det skal man straffes for, men man skal da også hjælpes.«