Borgerlige vil lette universitetsregler

Den blå blok fremsætter nu to beslutningsforslag, der skal frigøre landets universiteter for en række administrativt tunge processer, bl.a. når der ansættes videnskabeligt personale. R er positivt stemt.

Står det til de borgerlige partier på Christiansborg, skal IT-Universitetet på Amager og landets øvrige universiteter fremover lettes for tungt, administrativt bureaukrati, som varer længe, og koster mange penge. Fold sammen
Læs mere

Da IT-Universitetet i København for nylig slog en lektorstilling op, modtog universitetet 70 ansøgninger. Et bedømmelsesudvalg skulle derefter – som de gældende regler foreskriver det – gennemgå samtlige ansøgninger for at give en faglig bedømmelse af hver enkelt ansøgers kvalifikationer, inden det egentlige ansættelsesudvalg kunne udvælge de mest relevante kandidater til stillingen og gennemgå dem mere grundigt.

En proces, som ifølge universitetsdirektør Georg Dam Steffensen tager cirka fire timer per ansøger ved lektoropslag, som der er ni til ti af årligt – og en proces, der skal gennemføres ved hvert opslag til en videnskabelig stilling på landets universiteter.

Ved ph.d.-opslag modtager IT-Universitetet typisk endnu flere ansøgninger, nogle gange over 100, og der er derfor tale om en tids- og ressourcekrævende opgave.

»Vi synes, bedømmelser er rigtig gode, men vi vil gerne bruge tiden på de ansøgere, der er relevante, for det er omstændigt, når man skal gennemgå alle. Det tager tid fra de andre aktiviteter, og vi så meget gerne, at vores ansatte brugte deres tid på forskning og uddannelse,« siger Georg Dam Steffensen.

Står det til de borgerlige partier på Christiansborg, skal landets universiteter fremover lettes for den tunge, administrative byrde, som de gældende regler udgør.

Efter nytår fremsætter V, K, LA og DF såldedes i fællesskab et beslutningsforslag, der går ud på at give universiteterne mulighed for at udvælge et felt af »relevante og fagligt kvalificerede ansøgere« til deres opslåede stillinger. Det felt skal gives den faglige bedømmelse, mens resten af kandidaterne vil få et afslag.

Mange penge at spare

Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, har tillid til, at universiteterne formår at udvælge de mest relevante kandidater i ansøgerstakken, og han vurderer, at forslaget potentielt kan frigøre »et anseeligt beløb«.

»Universiteterne skal ikke bruge unødige ressourcer på tåbelige regler og tåbelig administration. Vi stiller i dag høje krav til det, de skal levere kvalitetsmæssigt, og så er det vigtigt at se på, om nogle ting forhindrer dem i at fokusere på den primære opgave, nemlig uddannelse og forskning,« siger han.

Den borgerlige blok fremsætter desuden et beslutningsforslag, der skal gøre det muligt for universiteterne at kræve, at udenlandske studerende sender ansøgninger på enten dansk, nordisk, engelsk eller undervisningssproget på den pågældende uddannelse.

I dag er det sådan, at de over 20.000 udenlandske studerende, der hvert år søger til Danmark, kan fremsende ansøgninger og eksamensbeviser på deres eget sprog.

Ifølge Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet, udgør det i dag et problem for stort set alle universiteter.

»De studerende vedlægger eksamensbeviser på et sprog, vi ikke forstår, og så skal vi bruge ressourcer på at få dem oversat,« siger han og fortsætter:

»Vi synes selv, at vi bruger for meget tid på administration, og når Folketinget vedtager love, er de ikke gode nok til at tænke på, at det kræver administrative ressourcer. De to forslag (fra de borgerlige, red.) er interessante, men tidsforbruget på de områder er jo en brøkdel af det tidsforbrug, vi må forvente på den fremdriftsreform, der lige er vedtaget.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R), men ifølge Berlingskes oplysninger er ministeren positivt indstillet, og ministeriet er allerede i gang med at undersøge muligheden for at stille krav om udenlandske studerendes ansøgningssprog.

Den radikale uddannelsesordfører, Lotte Rod, understreger, at regeringen gerne vil se på, om det er muligt at afbureaukratisere i universitetssystemet.

»Der er god grund til hele tiden at se på, om vi kan gøre tingene enklere, men samtidig skal vi ikke gå på kompromis med retssikkerheden. Derfor vil jeg tage fat i de ansatte på universiteterne for at høre deres syn på det, så vi finder ud af, hvor snittet skal ligge,« siger hun.