Borgerlige vil give alene-pædagoger selskab

En blå regering bør sikre, at landets pædagoger ikke er alene med flere end fem børn, mener Venstres børne- og familieordfører, der er klar med et alternativ til minimumsnormeringer.

Den integrerede institution Regnbuen på Frederiksberg er med kun 36 børn en sjældenhed, nu da institutioner bliver større og større. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Forestil dig, at du henter dit barn efter en lang arbejdsdag, og foran dig står en pædagog alene tilbage med ti trætte børn. Eller forestil dig, at du afleverer dit barn i børnehaven sammen med otte andre fædre eller mødre, men der er kun mødt én pædagog. Er det okay? Er det forsvarligt? Er det trygt?

»På ingen måder,« mener Venstres børne- og familieordfører, Tina Nedergaard.

»Jeg mener på mange måder, at situationen i landets daginstitutioner er uforsvarlig. I alt for mange situationer opstår der farlige situationer i landets børnehaver, fordi pædagoger er alene med for mange børn. Det er simpelthen uhørt,« siger Tina Nedergaard, der med en uge til et folketingsvalg og et nyt forslag under armen er klar med et alternativ til minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

Helt konkret skal en ny borgerlig regering i stedet indføre en såkaldt »minimumsdækning«, som garanterer, at ingen pædagoger er alene med flere end fem børn i daginstitutionerne. Et forslag, der særligt skal sikre mere tryghed med en højere normering i ydertimerne, hvor der er færre pædagoger på arbejde, forklarer Tina Nedergaard.

»Problemet er, at der kan opstå en situation omkring et barn, hvor man ikke samtidig kan sikre tryghed for de resterende syv andre. Der kan opstå et ildebefindende eller andet. Ifølge loven må en dagplejer ikke være alene med flere end fem børn. Det princip bør også gælde for landets daginstitutioner,« siger Tina Nedergaard, der understreger, at minimumsdækning adskiller sig fra minimumsnormering, fordi man alene sætter loft over antallet af børn i de situationer, hvor der kun er én pædagog til stede.

Men hvad så med de situationer, hvor to pædagoger er alene med 20 børn?

»Vi har ikke penge til minimumsnormeringer, og jeg mener, at der er en tryghed, så længe der er to pædagoger til stede,« forklarer Venstres børne- og familieordfører.

Blå opbakning

I en undersøgelse foretaget af BUPL svarer en ud af fire pædagoger, at de står i uforsvarlige situationer ugentligt, fordi de er alene med børn. Otte ud af ti pædagoger har svaret, at de har stået alene med i gennemsnit 14 børn.

I Liberal Alliance er man positivt indstillet over for Venstre-ordførerens forslag:

»Vi er enige i, at en sådan ordning bør indføres efter et valg. Det er et reelt problem, men der er samtidig behov for, at man gør mere. Problemerne opstår, når der er højt sygefravær. Hvis man oveni får et pasningsbevis, så forældrene frit kan skifte daginstitution, så giver man magten til forældrene,« siger partiets børneordfører, Merete Riisager.

Berlingske kan i dag fortælle, at der de seneste syv år er kommet stadig flere kæmpevuggestuer, -børnehaver, -fritidshjem og -skoler. En udvikling, der er godt nyt for kommuneøkonomien, men skidt nyt for børnene, viser ny forskning.

I Dansk Folkeparti kalder man den situation »bekymrende«. Partiets værdiordfører, Pia Kjærsgaard, er enig i, at der er behov for at sikre mere tryghed og nærvær i landets daginstitutioner og ser i den forbindelse positivt på Venstre-ordførerens forslag.

»Det er jo slet ikke ligegyldigt i de situationer, hvor en pædagog enten møder ind om morgenen og er træt eller er udkørt efter en lang dag. Det er jo de situationer, der er de mest farlige,« siger Pia Kjærsgaard.

Minister: V-politik hænger ikke sammen

Venstre har ikke selv afsat penge til forslaget, som ifølge Tina Nedergaard kan finansieres ved at øremærke 250 millioner kr. til bedre normering fra sidste års finanslov og 500 millioner kr., som er afsat til kvalitetsudvikling. Kravet om minimumsdækning skal i en ny valgperiode fremgå i aftalen om kommunernes økonomi, og kan det ikke lade sig gøre, må politikerne på Christiansborg om nødvendigt lovgive om det, mener Venstres familieordfører.

Socialminister Manu Sareen (R) mener ikke, at Venstres politik på området hænger sammen.

»Det er en direkte dårlig løsning for de daginstitutioner, som har større problemer end normering i ydertimerne. Vi har allerede afsat over en milliard kroner til bedre normering, men det er vores holdning, at daginstitutionerne selv skal bestemme, hvad pengene skal bruges på,« siger Manu Sareen.

I maj fremlagde SR-regeringen et børneudspil og afsatte 2,5 milliarder kr. over de næste fire år til flere og bedre pædagoger i vuggestuerne, børnehaverne og andre dagtilbud. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviste så sent som i denne uge at indføre minimumsnormeringer, som særligt SF, Enhedslisten og ikke mindst BUPL har haft på ønskelisten. Sidstnævnte kalder Venstres forslag for »et skridt i den rigtige retning«, men frygter, at det vil skabe nye problemer, hvis der ikke afsættes ekstra penge.

»Hvis det alene handler om et ledelsesspørgsmål inden for de nuværende økonomiske rammer, så risikerer vi, at lederne dækker ekstra ind i ydertimerne, men så mangler man til gengæld pædagoger midt på dagen. Så har man løst et problem og skabt et nyt,« siger BUPL-formand Elisa Rimpler Bergmann.

Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, advarer mod detail-styring af kommunerne:

»Jeg mener, at Venstres ordfører bør lytte rigtig meget til BUPL. Faggrupperne i den offentlige sektor skriger på, at de selv skal have lov at prioritere. Og så skal vi jo blot sikre, at pengene er der,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.