En strammere asylpolitik stod ganske vist først på side 23 i det nye regeringsgrundlag. Men i går blev det slået fast, at det står allerøverst på den borgerlige to do-liste at begrænse flygtningestrømmen til Danmark.

Venstre-regeringen er blevet enig med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative om allerede på fredag – Folketingets første arbejdsdag efter valget – at sende et »straksindgreb« på asylområdet til førstebehandling.

Det vil indebære, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte fremover får en »integrationsydelse«, der svarer til SU-niveau i stedet for kontanthjælp. Personer, der lærer dansk, skal desuden belønnes med en »sprogbonus« på 1.500 kroner om måneden.

Ambitionen med aftalen er soleklar:

»Virkningen bliver forhåbentlig, at der kommer færre asylansøgere til Danmark. Det er vores helt klare mål, for vi skal selvfølgelig hjælpe mennesker i nød, men vi skal også kunne følge med. Og det kan vi ikke, som det er lige nu,« siger integrationsminister Inger Støjberg (V), der dog erkender, at reglerne endnu ikke er stramme nok.

Derfor varslede hun i går en opfølgning efter sommerferien, for det er partiernes ønske, at de nye vilkår også skal omfatte de mennesker, der kom til Danmark i Helle Thorning-Schmidts (S) regeringstid.

»Det her er den første opstramning. Det er et straks-indgreb, som vi også annoncerede i valgkampen, og så kommer vi jo så til de næste elementer senere,« understregede Inger Støjberg.

Det glæder Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen:

»Jeg er sikker på, at det her ikke er nok i forhold til effektivt at begrænse tilstrømningen. Det er en god begyndelse, og så skal vi arbejde videre med stramninger,« siger han og tilføjer, at der på DFs ønskeseddel blandt andet står stramninger i asylkriterierne samt i kravene til at opnå permanent ophold.

Ifølge den nye aftale vil det nye, lave ydelsesniveau til flygtninge resultere i mindre udgifter for 400 mio. kroner – og de penge skal bruges på skattelettelser næste forår, hvilket ikke mindst glæder Liberal Alliance:

»Ser man på, hvor flest søger asyl i Europa, så er det lande, der har de mest gavmilde velfærdsstater. Det bliver vi nødt til at forholde os til, og det synes jeg, vi gør her. Og vi er glade for, at pengene skal udmøntes i den kommende skatteaftale i 2016,« siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll.

EUs grænseagentur Frontex fremlagde i april sin årlige risikoanalyse. Heri fremgik det blandt andet, at majoriteten af de syriske flygtninge ikke søger asyl i det første land, de ankommer til, men i andre lande i Europa – og det sker »af mange forskellige årsager, især fordi de forventer at modtage mere attraktive velfærdsydelser«.

Menneskesmuglerne følger med

Den konservative ordfører Naser Khader tror på, at den nye lovgivning vil få en effekt på asyltallet, og understreger, at aftalen også vil blive offentliggjort på engelsk.

»Det er jo ikke de enkelte flygtninge, der sidder og googler sig frem til, at vi nu i Danmark reducerer deres ydelser, men menneskesmuglerne er opdaterede på, hvad de forskellige lande gør, og det er jo dem, der bestemmer ruterne,« siger han.

I Dansk Flygtningehjælp er generalsekretær Andreas Kamm imidlertid langt mindre skråsikker. Han opfordrer politikerne til at prøve at se situationen gennem flygtningenes briller:

»Jeg har aldrig benægtet, at der kan være sammenhæng mellem et lands velfærds­niveau og flygtningestrømmene dertil, men jeg tror ikke, at det her vil få langvarig effekt.«

»Hvis man tænker på, hvad flygtningene har set derhjemme, og i Italien eller Grækenland, hvor de først er landet, så vil Danmark stadig tage sig attraktiv ud. Ikke fordi man skruer op og ned på ydelser, men fordi vi er et velfærdssamfund. Her er respekt for folks rettigheder, her er ikke korruption, ingen efterlades uhjulpet, deres børn kan gå gratis i skole, og de kan gratis få behandling hos lægen eller på hospitalet, hvis de er syge,« siger Andreas Kamm.

Han kritiserer samtidig det nye lave ydelsesniveau, for i hans optik er det »ikke fair« at sammenligne flygtninge med SU-modtagere. Men hvis man holder fast i SU-niveauet, så skal hele SU-pakken følge med, lyder hans opfordring. Så skal flygtningene også have mulighed for, ligesom studerende i dag, at tjene et vist beløb ved siden af SUen, for det vil give incitament til at komme i gang på arbejdsmarkedet, mener han.

De røde partier på Christiansborg var slet ikke indkaldt til forhandlingerne i går om den nye stramning. Det er »trist«, lyder det fra den socialdemokratiske ordfører Dan Jørgensen, som ikke tror, at den nye aftale vil være »befordrende for integrationen«.

Den radikale leder, Morten Østergaard, advarer om, at den nye ydelse vil give flere børn »en dårlig start på deres liv i Danmark«.

Journalist Kasper Kildegaard har også bidraget til artiklen.